En julekalender med lige så stort fokus på at give som på at få.
Hvad mon det kan være?
Lad mig lige slå fast med det samme – der er ikke noget i vejen med julekalendergaver!
Slet ikke hvis de gives med kærlighed.
Men julen kan nemt komme til at handle meget om gaver og for lidt om kærlighed.
Særligt hvis dit barn ikke oplever gaver som kærlighed. For det er ikke alle børn, der gør det.
Ifølge Gary Chapman forstår vi alle grundlæggende kærlighed gennem 5 kærlighedssprog, som er:
- Anerkendelse
- Tid sammen
- Gaver
- Tjenester
- Fysisk kontakt
Det kommer du til at høre mere, hvis du er tilmeldt mine kommende onlinebreve. Du får også en gratis julekalender, der har fokus på at bringe endnu mere glæde og kærlighed ind i din familie i juletiden.
Jeg har lavet en julekalender, som hverken er en adventskalender eller en daglig kalender.
Egentlig tænker jeg den er et supplement til de gaver eller julekalendre, du måske har i forvejen.
”Kærlighedsnissen flytter ind, ” kalder jeg den. Den har fokus på kærlighed, glæde og styrker dit barns selvværd ved at det inviteres til at gøre for sig selv og andre. Jeg har lavet 8 opgaver til dit barn fra Kærlighedsnissen, som du kan lægge til dit barn, de dage som passer dig i løbet af december.
JA TAK – dem vil jeg gerne haveMåske har du hørt andre eksperter på børneområdet fortælle om, hvor godt det er for dit barn at have opgaver i hjemmet. At barnet kan føle sig som en vigtig del af familien, og at det er noget værd for andre?
Det er jeg helt enig i. I min familie har vores børn også praktiske opgaver de er med til jævnligt i hverdagen.
Ikke opgaver de får penge for at lave.
Opgaver som de laver fordi de er en del af familiens fælles opgaver. Når vi hjælper hinanden og børnene også er med til de praktiske ting, bliver der mere tid til hygge med os. Også i mens vi laver de praktiske ting sammen.
Nogle gange.
Andre gange skaber det konflikter, at vores børn skal lave noget herhjemme. Det er min oplevelse, at det kan kræve en del af os som forældre kommunikations- og adfærdsmæssigt at få pligter til at være en god oplevelse for alle, hvor børnene også føler sig værdifulde.
Selvværd udvikles bl.a. når vi føler os værdifulde for de mennesker, vi omgiver os med.
Jeg vil gerne være med til at sprede mere livsglæde, kærlighed og selvværd blandt børn og voksne.
Jeg synes, at de opgaver Kærlighedsnissen giver, bringer fokus på lige præcis disse begreber.
Med de 8 opgaver i julekalenderen ”Kærlighedsnissen flytter ind”, får dit barn opgaver som jeg er ret sikker på, de gerne vil løse uden modstand. Samtidig med at det vil få barnet til at føle sig værdifuld i familien.
I mit onlinebrev til dig sender jeg 2-3 opgaver om ugen, som du frit kan udskrive og lægge i dit barns julesok en af gangen. Du vælger hvilke opgaver, du synes passer ind i jeres familieliv. Og hvor mange. Nogle af dem involverer nemlig også din tid til at være sammen.
Jeg tænker, at Kærlighedsnissens opgaver passer til børn i alderen 5-12 år.
PS: Jeg brugte nogle af opgaverne med succes til mine egne børn forrige år. De vidste godt, at de ikke kom fra en nisse, men fra mig og min mand. Det gør ikke spor, hvis dit barn ikke tror på nisser – du kan godt bruge dem alligevel.
JA TAK – Kærlighedsnissen må flytte ind hos os.Du kan være med til at sprede glæde og kærlighed til andre familier ved at dele mit blogindlæg, hvis du tænker det kan være sjovt og godt for dem at få kærlighedsnissens opgaver.
Alle kan nå at få kærlighedsnissens opgaver, selvom de ikke er tilmeldt fra starten af. Jeg gensender de første opgaver til nye tilmeldte løbende.
Kærligst fra
Sanne
Seneste kommentarer