Hvad er vigtigst for dig og måske dit barn i julen?

Hvad er vigtigst for dig og måske dit barn i julen?

Julemåneden er i gang og om 2 uger starter juleferien for mange af os.

Yehaa….det bliver dejligt 🙂

Jeg synes de første decemberdage er gået lynende stærkt!

Men gør alle måneder, dage og timer egentlig ikke det?

Særligt hvis vi glemmer at være nærværende.

I december er der bare endnu flere ting, som skal gøres og arrangementer på arbejdspladsen, i skolen, børnehaven og i fritiden vil gerne vil nå.

Mange af os glemmer at mærke glæden og nyde tiden, når vi får for travlt.

Det er lidt ærgerligt, når nu det egentlig er glade og ofte hyggelige aktiviteter, vi foretager os i december.

Så nu vil jeg invitere dig til at stoppe op i 5 minutter, i mens du tager nogle dybe vejrtrækninger og skaber ro i din krop.

Hvis du har lyst, kan du lytte til min guidning her og reflektere over de spørgsmål, jeg stiller.

Det tager kun 5 minutter og det kan gøre en stor forskel for din juleferie at blive bevidst om dine svar.

Børn mærker når du er presset eller fortravlet.

Børn er sensitive og kan helt sikkert mærke, hvis du er presset eller har for travlt. Det lægger sig ligesom i stemningen og de suger den til sig. Jeg har haft ret travlt den sidste måned. Med at lave ny hjemmeside og starte forfra med opbygning af community på facebook, forberede opstart hos Sundhedshuset Viby Sj. og kommende kursus – alt sammen ved siden af min anden virksomhed, hvor jeg også har startet nye kunder. Begge mine piger kan helt sikkert  mærke det ekstra pres, der ligger på mig. Min ene datter nægtede at kramme farvel i morges. Den anden kræver ekstra tid om aftenen, når der skal puttes.

Børn mærker og reagerer hurtigt. De kan gå fra ked af det til glad på under et minut. Derfor påvirker din stemning og adfærd dem også hurtigt. Lige i det her tilfælde viser mine børn mig deres reaktioner med deres primære kærlighedssprog. Det kan også komme til udtryk ved f.eks. udfordrende adfærd, tristhed eller indelukkethed.

Så det er helt sikkert tid til at skrue op for mit nærvær igen <3

Hvad synes dit barn mon er vigtigst?

Nu har du måske fundet ud af, hvad der er vigtigt for dig i juleferien.

Men hvad er vigtigst for dig barn?

Hvis du vil vide det, må du spørge dit barn.

Tage en snak ham eller hende om, hvad der skal til for at I alle sammen får en god jul og en glad juleferie.

Eksempler på hvordan du kan gribe det an:

Du kan spørge, hvad dit barn ønsker sig allermest af dig (når det ikke må være gaveønsker)

Du kan spørge hvad dit barn savner allermest i hverdagen og derfor gerne vil have i juleferien?

Du kan lave nogle sedler med behov på, som dit barn kan vælge i mellem og så kan I snakke om det ord, som dit barn vælger. Hvorfor valgte han/hun lige præcis det ord? Hvad betyder ordet for ham/hende?

Eksempler på behov:

Kærlighed, nærhed, mad, tid sammen, accept af den man er, venskab, tryghed, ro, berøring, bevægelse, hensyn, nærvær, ligeværd, leg og sjov, anerkendelse, bestemme selv.

Slut af med at aftale, hvad I hver især kan gøre for at skabe en glædelig jul

Hvornår er du allermest glad?

Hvis din glæde har det med at forsvinde lidt i alle de praktiske gøremål og julegaveindkøb, har du måske brug for at tænke over, hvad der gør dig glad?

Og så gøre det, du finder ud af 🙂

Måske ved du præcis, hvad der vil gøre dig glad?

Ellers har du måske behov for at tænke tilbage på et tidspunkt i dit liv, hvor du havde mindre travlt?

Husk så detaljeret som muligt nogle af de ting, du gjorde, som du plejede at blive glad af.

Måske kan du gøre nogle af de ting i julen?

Eller beslutte nu hvornår i det nye år, du vælger at gøre noget for dig selv, som gør dig glad. Og hvad det er?

Jeg bliver blandt andet glad af musik, koncerter og dans. Derfor har jeg de sidste par år været meget på festival og til koncerter. 2019 starter jeg året med dans i Karmaklubben – jubiii 😀

Når du tager ansvar for din egen livsglæde og tager dig af dine egne behov, som gør dig glad, så stiger dit niveau af oxytocin i kroppen.

Dette hormon nedbrydes af stresshormonet kortisol. Når vi ikke har den rette mængde af oxytocin, så bliver vi lettere sure – især på nogen som slapper af 😉

Vi kigger rundt på alt det der mangler at blive lavet og kan ikke finde ud af at sætte os ned og have det godt.

Det hjælper på din indlevelsesevne og din glæde at få sænket dit niveau af kortisol og opfylde dit behov for ro og restitution.

Min juleferie er et godt tidspunkt til ro, nærvær og glade timer.

Måske er din også?

Eller måske er det noget helt andet, du har brug for?

Det ved du bedst 🙂

Rigtig glædelig jul og et fantastisk nytår til alle jer. <3

Hold nu kæft…og lyt mor!

Hold nu kæft…og lyt mor!

Knyt og lyt

I den senere tid har jeg haft en del samtaler med mange unge mennesker om alle mulige forskellige problemstillinger – lige fra kærestesorger, forventningspres og til de endnu mere alvorlige som traumer og misbrug.

Igen og igen slår det mig efter samtalerne, hvor stort behov de unge egentlig har for ”bare” at blive rummet og lyttet til. Hvor stor en forskel mit nærvær gør. Og hvor meget det hjælper, at jeg er anerkendende, stiller åbne spørgsmål og lader dem finde deres egne svar og vej. Og ikke mindst hvor stor en andel af dem, der har mindreværd og en dårlig samtale kontakt med deres forældre.

Jeg gentager det lige for det er vigtigt!

Det er VILDT, så meget det forandrer positivt for de fleste (og selv dem med svære problemstillinger) at blive mødt med nærvær, empati, store rummende ører og anerkendelse, i mens de får plads til at fortælle om deres tanker og følelser.

Derfor – knyt og lyt når dit barn prøver at fortælle dig noget!

I øvrigt er jeg lige blevet certificeret i selvmordsforebyggende førstehjælp her i weekenden. Også i den sammenhæng er det bare så super vigtigt, at vi er i stand til at tale med vores børn og andre om tanker og følelser. De vokser til gigantisk størrelse og kan let blive uoverskuelige, når vi prøver at gå med det hele selv.
_____________________________________________________________________________________________________________________________

3 fif fra min og måske din hverdag – hvad fungerer ikke / fungerer.

 

Børn ophøjer deres forælder til unikaer og tror derfor på alt hvad de siger

Mindre børn har pr. instinkt kæmpe tiltro til forældres viden og måde at være på. De tror, vi er unikaer, som ved alt. I sidste uge fik jeg det igen illustreret så fint af min datter. Vi kommer kørende i bil og ser en skoleklasse komme gående. Straks spørger hun, ”mor, hvor skal de hen?” Helt sikker på at det må jeg da vide! Selvom jeg aldrig har mødt dem før.

Derfor vil dit barn også meget hurtigt finde sandhed i det, du siger til dem – også når det drejer sig om dem! Du er medskaber af børns tanker og overbevisninger om sig selv. Og hånden på hjertet – ind i mellem har vi voksne måske nogle normer eller egne overbevisninger, som kommer til udtryk om vores egne børn eller andres børn på en måde, hvor følelsen af forkerthed, skyld og skam vokser. Det er uhensigtsmæssigt for dit barns tanker om sig selv og andre og det påvirker selvværdet negativt.

Eksempler:

Ikke-accept Accept/anerkendelse
Nej, du kan da godt regne ud, at jeg ikke ved, hvor de skal hen. Jeg er glad for din tro på, at jeg ved alt. Det her ved jeg simpelthen ikke, da jeg ikke har talt med nogle af dem”. Men vi kan gætte på, hvor de skal hen?
Det der kan du da sagtens… Jeg fornemmer, du synes det er svært. Nogen gange er ting nemmere end vi tror, og jeg føler mig ret sikker på, at du godt nok.
Det er da ikke noget, at blive så vred over… Jeg kan se på dig at du bliver vred. Ved du hvad du bliver så gal over?
Hold nu op med det pjat… Jeg forstår ikke rigtig, hvad der sker lige nu, selvom jeg gerne vil eller jeg vil have at du lader være med…
Tag dig dog sammen… Du har vist ikke rigtig lysten til at lave lektier lige nu. De skal være færdige inden du går i seng – hvornår vil du lave dem inden for de næste to timer? Hvad vil være fordelen ved at komme i gang nu? Kan jeg gøre noget for at hjælpe dig i gang?

Du har sikkert fanget min pointe nu.

Vores hjernevil gerne holde os fast i gamle vaner og mønstre. Så den er lidt imod os her, da de fleste af os er opdraget i en tid, hvor der blev talt på en anden måde til os. Derfor kræver det en høj grad af nærvær, selvindsigt og træning at kunne kommunikere på den måde i hverdagen. Og vi vil komme til at reagere automatisk med vores gamle måder masser af gange – og det er okay. Også små skridt i retning af at skabe mere fredelige relationer hjælper noget.

I øvrigt svarede jeg hende: ”Jeg er glad for din tro på, at jeg ved alt. Det her kan jeg desværre umuligt vide, da jeg ikke har talt med nogle af dem”. Men vi kan sammen gætte på, hvor de skal hen? Hun grinte. Jeg smilede. Kunne se på hende at hun forstod pointen. Tænker at det blev god læring uden at hun følte sig forkert.

 

Når jeg glemmer at lytte og straks bliver løsningsfokuseret

En dag kom en af mine piger hjem og var ked af det. Jeg lyttede kort til det hun fortalte og gik så straks til løsninger på, hvad hun kunne gøre. Hun blev mega irriteret og snappede mig af. Gad ikke at tale mere om det. Samtalen endte sådan set i frustration hos begge parter. Det var frustrerende for mig, at rumme min datters tristhed uden jeg måtte hjælpe. Min datter følte sig frustreret over ikke at blive set, hørt og rummet.

Jeg har efterhånden prøvet det en del gange med begge piger. Når jeg glemmer bare at lytte, snakker for meget og for analyserende eller bliver for løsningsfokuseret på deres vegne, så cutter de mig af og lukker i.

(Endnu værre kunne jeg straks have sagt – jeg taler med din lærer i morgen. På den måde havde jeg i endnu højere grad bidraget til mindreværd i stedet for godt selvværd, da det ville give hende følelsen af ikke at kunne klare udfordringen selv)

Jeg har trænet det her noget tid og bliver bedre og bedre. Det er slående så stor en forskel det gør for vores snakke, når jeg i højere grad holder kæft og lytter. Når jeg i stedet for starter med at spejle hendes følelser ved f.eks. at sætte ord på. Det kan være ”Du ser trist ud, og det kan jeg godt forstå, hvis du bliver, med det du fortæller.” At jeg kan rumme de svære følelser sammen med hende. Lytter aktivt, er nærværende og måske bare siger Mmm, jaaa ind i mellem – og selvfølgelig også til sidst og med måde stiller nogle åbne spørgsmål, der støtter til at finde en løsning. Nogle gange er det nok at spørge hende, hvad hun gerne vil gøre ved det. Hvorfor tror hun, de har gjort eller sagt sådan. Eller hvad hun vil sige en anden gang.

Børn er mestre til at gå ind og ud af dårlige og gode følelser på kort tid. De kan klare mere end de fleste forældre tror og giver lov til. Fordi vi elsker dem og bare vil dem det bedste og derfor har det svært med, når vores børn er udfordret eller kede af det. Og nogle af os måske bliver lidt for hurtigt bekymrede på børnenes vegne.

 

Når jeg vil bestemme eller føler min voksenret bliver invaderet

Jeg hader, når andre vil bestemme over mig!

Det betyder så også, at jeg gerne selv vil bestemme. Lidt af et dilemma nogle gange i parforholdet og i forholdet til mine børn.

Som forældre tror jeg, at mange af os føler vi har ret til at bestemme over vores børn. At de bare skal lystre, når vi beder dem om noget. Hvorfor kan de ikke bare høre efter?

Vi (mis)bruger vores autoritet og magt for at få dem til at gøre, som vi vil have. Snerrer, skælder ud, bliver irriteret og sætter dem på plads for at regulere deres adfærd. Så vi kan få fred og få børnene til at gøre det vi vil have. På vores måde.

Helt ærligt!?

Hvordan har du det med at få ordrer?

Hvordan har du det med at blive skældt ud eller talt hårdt til?

Hvordan har du det med at blive bestemt over?

I går skulle jeg hente min datter hos en ven. Hun var løbet ud af døren som et lyn, efter hun havde svaret mig: ”Mor, jeg kan ikke læse dansklektier nu. Jeg vil vente til jeg skal i seng, okay?”

Jeg synes, ikke vi var blevet enige, og følte mig også lidt ramt på ”Hey, jeg er din mor, så jeg bestemmer.” Jeg går hjem til vennen for at hente hende. En smule bestemt i låget. Der bliver jeg mødt af børn der hygger med popcorn og tegner. Siger til hende: Vi blev vist ikke færdige med at snakke om læsning. Hun svarer: Jo, jeg troede du forstod, at jeg først vil læse lige inden jeg skal i seng? Jeg trækker på smilebåndet og tænker ved mig selv: Nå, ja kan godt forstå, hun gerne vil hygge med de andre og egentlig er det fint nok for mig at vente lidt, så længe hun bare læser, det jeg vil have hun skal. Så jeg giver hende 10 minutter ekstra.

“Godt. Så gå nu mor,” siger hun. Jeg falder i snak med forældrene og min datter bliver ved med at skubbe til mig, for at jeg skal gå. Jeg føler mig forurettet og siger: ”Du skal altså ikke bestemme, om jeg må være her. Det bestemmer jeg.”

Jamen mor, vi er ved at lave din fødselsdagsgave. Jeg vil så gerne nå at være færdig inden jeg skal hjem og læse. Og du må ikke se den.

Slam!

Jeg har fødselsdag i dag, og jeg fik de fineste tegninger i morges 🙂

Der er altid en grund og ofte en god intention bag børns adfærd. Måske havde jeg opdaget det, hvis jeg havde været mere nærværende og opmærksom på deres ansigtsudtryk og den lukkede malebog. Set i bakspejlet registrerede jeg egentlig godt, at de faktisk stoppede op med at tegne, da jeg kom. Jeg kunne jo også have spurgt, hvorfor hun så gerne ville have mig ud af døren i stedet for at reagere automatisk på min følelse.

Jeg vil gerne have at mine børn bliver selvstændige tænkende individer, der ikke bare lystrer et andet menneske uden at mærke, om det er ok for dem selv. De må gerne kunne sige nej til pædofile eller andre børn og voksne, der ikke vil dem det godt – og de må gerne stille spørgsmål til andres adfærd, når den ikke virker ligeværdig og respektfuld.

Det bliver for langt, hvis jeg skal uddybe det her emne med alle de relevante detaljer.

 

Så kort sagt så hjælper det mig ofte til en bedre adfærd bare at have de her 2 punkter i baghovedet, når jeg har trang til at bestemme eller noget spidser til:

 

  • Der er en god intention for enten sig selv eller andre bag ved enhver adfærd. Andre siger og gør ikke ting for at gøre mig ondt. Derfor er det vigtigt, at være åben og ægte interesseret i tankerne og følelserne bag ved både andres og min adfærd. Uden at slå hverken dem eller mig oveni hovedet.
  • Jeg får ikke selvstændigt tænkende og empatiske børn af at bruge min magt og autoritet i relationen til altid at vide bedst og kræve min ret. Hvem siger, at det altid er de voksne, der ved bedst? Hvilken følelse og ejerskab giver det børnene, når de involveres og selv tager beslutninger inden for nogle rammer? Jeg må bruge tid på at lytte, involvere og forstå – og lære dem det samme.

Selvfølgelig er det mig som (vej)ledende forælder, der skal sætte rammer og i sidste ende bestemme. Som en god leder – ikke som autoritær chef.

Den tid er forbi.

Det er efter min mening dårlig ledelse – både i familielivet og arbejdslivet.

Hvad synes du?

Jeg er åben for dialog og debat 🙂

I mit nyeste onlinebrev har jeg en sjov konkurrence og en tilbudspris på mit onlineforløb i anledning af min fødselsdag.

Så like min facebookside på kanppen neden for og læs onlinebrevet der på den side og/eller tilmeld dig mine fremtidige onlinebreve for at deltage.

Kærlighedsnissen flytter ind – en gratis og anderledes julekalender til dit barn

Kærlighedsnissen flytter ind – en gratis og anderledes julekalender til dit barn

En julekalender med lige så stort fokus på at give som på at få.

Hvad mon det kan være?

Lad mig lige slå fast med det samme – der er ikke noget i vejen med julekalendergaver!

Slet ikke hvis de gives med kærlighed.

Men julen kan nemt komme til at handle meget om gaver og for lidt om kærlighed.

Særligt hvis dit barn ikke oplever gaver som kærlighed. For det er ikke alle børn, der gør det.

Ifølge Gary Chapman forstår vi alle grundlæggende kærlighed gennem 5 kærlighedssprog, som er:

  • Anerkendelse
  • Tid sammen
  • Gaver
  • Tjenester
  • Fysisk kontakt

Det kommer du til at høre mere, hvis du er tilmeldt mine kommende onlinebreve. Du får også en gratis julekalender, der har fokus på at bringe endnu mere glæde og kærlighed ind i din familie i juletiden.

Jeg har lavet en julekalender, som hverken er en adventskalender eller en daglig kalender.

Egentlig tænker jeg den er et supplement til de gaver eller julekalendre, du måske har i forvejen.

”Kærlighedsnissen flytter ind, ” kalder jeg den. Den har fokus på kærlighed, glæde og styrker dit barns selvværd ved at det inviteres til at gøre for sig selv og andre. Jeg har lavet 8 opgaver til dit barn fra Kærlighedsnissen, som du kan lægge til dit barn, de dage som passer dig i løbet af december.

JA TAK – dem vil jeg gerne have

Måske har du hørt andre eksperter på børneområdet fortælle om, hvor godt det er for dit barn at have opgaver i hjemmet. At barnet kan føle sig som en vigtig del af familien, og at det er noget værd for andre?

Det er jeg helt enig i. I min familie har vores børn også praktiske opgaver de er med til jævnligt i hverdagen.

Ikke opgaver de får penge for at lave.

Opgaver som de laver fordi de er en del af familiens fælles opgaver. Når vi hjælper hinanden og børnene også er med til de praktiske ting, bliver der mere tid til hygge med os. Også i mens vi laver de praktiske ting sammen.

Nogle gange.

Andre gange skaber det konflikter, at vores børn skal lave noget herhjemme. Det er min oplevelse, at det kan kræve en del af os som forældre kommunikations- og adfærdsmæssigt at få pligter til at være en god oplevelse for alle, hvor børnene også føler sig værdifulde.

Selvværd udvikles bl.a. når vi føler os værdifulde for de mennesker, vi omgiver os med.

Jeg vil gerne være med til at sprede mere livsglæde, kærlighed og selvværd blandt børn og voksne.

Jeg synes, at de opgaver Kærlighedsnissen giver, bringer fokus på lige præcis disse begreber.

Med de 8 opgaver i julekalenderen ”Kærlighedsnissen flytter ind”, får dit barn opgaver som jeg er ret sikker på, de gerne vil løse uden modstand. Samtidig med at det vil få barnet til at føle sig værdifuld i familien.

I mit onlinebrev til dig sender jeg 2-3 opgaver om ugen, som du frit kan udskrive og lægge i dit barns julesok en af gangen. Du vælger hvilke opgaver, du synes passer ind i jeres familieliv. Og hvor mange. Nogle af dem involverer nemlig også din tid til at være sammen.

Jeg tænker, at Kærlighedsnissens opgaver passer til børn i alderen 5-12 år.

PS: Jeg brugte nogle af opgaverne med succes til mine egne børn forrige år. De vidste godt, at de ikke kom fra en nisse, men fra mig og min mand. Det gør ikke spor, hvis dit barn ikke tror på nisser – du kan godt bruge dem alligevel.

JA TAK – Kærlighedsnissen må flytte ind hos os.

Du kan være med til at sprede glæde og kærlighed til andre familier ved at dele mit blogindlæg, hvis du tænker det kan være sjovt og godt for dem at få kærlighedsnissens opgaver.

Alle kan nå at få kærlighedsnissens opgaver, selvom de ikke er tilmeldt fra starten af. Jeg gensender de første opgaver til nye tilmeldte løbende.

Kærligst fra

Sanne

Har I uhyggelige middage hjemme hos jer?

Har I uhyggelige middage hjemme hos jer?

Hvordan forløbet aftensmåltidet hjemme hos jer?

Er det et hyggeligt tidspunkt, hvor familien samles og snakker sammen?

Har dit barn ro og lyst til at sidde med ved bordet og spise til det er mæt?

Eller………

Spreder der sig hurtigt en dårlig stemning, fordi du forventer at dit barn skal spise og være på en bestemt måde under måltidet – og påtaler det ofte? Bliver det mest af alt til et tidspunkt, hvor du bekymrer dig om, at dit barn ikke spiser noget? Eller måske spiser for meget?

Er det svært at få en samtale i gang, hvor børnene også deltager?

Læs tips til gode samtaleemner nederst i indlægget.

Gør som du gerne vil have dit barn skal gøre

Hos os bruger vi tidspunktet for aftensmad til at samles og være sammen, mens vi spiser. Vi har ikke særlig stort fokus på regler og strikse normer for, hvordan vores børn skal være mens de spiser. Og alligevel har vi selvfølgelig lidt. Det fylder bare ikke ret meget under måltidet i form af irettesættelser af vores børn – som oftest slet ikke.

Vi har primært lært vores børn:

  • At sige tak for mad ved selv at sige det til hinanden hver dag.
  • At fortælle om deres dag ved at vi fortæller først. Derefter stiller vi meget specifikke spørgsmål (måske ud fra vores forhåndsviden om, hvad dagen har budt på) til børnenes dag, hvis de ikke fortæller af sig selv. Jo mindre børn jo mere har de brug for at du stiller specifikke spørgsmål.
  • At sidde nogenlunde ordentligt under maden ved selv at sidde roligt med fødderne på gulvet. (Vi kræver faktisk ikke at vores børn skal sidde helt stille mens de spiser – det er unaturligt for dem og hvorfor skulle de?)
  • At lade være med at prutte ved selv at løbe ud på toilettet, hvis der skal slippes en lille vind 😀 Og sige undskyld, hvis der alligevel slipper en ud, som vi troede kunne slippe af sted helt ubemærket 😉
  • At nyde maden og gøre det til en hyggestund ved at vi selv elsker mad og spiser sammen uden mobiltelefoner, Ipads eller TV.
  • At smage på maden (også helt nyt) ved at vi selv smager og vækker vores børn nysgerrighed. Bl.a. kan vi finde på at sige. Jeg synes, du skal gribe muligheden og prøve at smage. Tænk hvis du faktisk helt vildt godt kan lide det. Forestil dig at du aldrig havde smagt slik, fordi du ikke ville smage på det første gang?
  • At spise uden at smaske højlydt ved at vi selv spiser med lukket mund. (Jeg har virkelig trænet det her punkt, da jeg har det svært med smaskelyde. Det kræver ret meget selvkontrol at styre min reaktion, når nogle smasker.)

Mine børn smasker heldigvis sjældent – og mest, når de spiser slik. Måske siger jeg der: ”Jeg har det rigtig svært med smaskelyde. Vil du hjælpe mig ved at lukke munden, mens du spiser?”

Det er nemlig vigtigt, at blive på din egen banehalvdel og gå efter handlingen frem for personen, når du gerne vil påtale eller irettesætte noget dine børn eller andre gør. Det skader dit barns selvværd, hvis du ofte hakker og irettesætter på hans eller hendes person.

Eksempelvis hvis jeg i stedet for sagde: “Du er simpelthen for ulækker, når du smasker sådan.”

Fokuser på samtalen, hygge og fang dit barns interesse……..

I stedet for at rette dit fokus på, om dit barn lever op til dine regler og normer omkring måltidet. Hvor kommer de normer i øvrigt fra?

Er det dine forældres stemmer, der går igen?

Popper dine normer op og bliver til regler, fordi du er bange for, hvad andre tænker om dig, når du har dine børn med ude?

Eller er det virkelig dine egne autentiske værdier for, hvad du synes er vigtigt?

Hvad er det vigtigste for dig i forholdet til dine børn?

Hvordan vil du gerne have at jeres måltid sammen skal forløbe?

Hvordan kan du bedst bidrage til det?

Hvad skal du eventuelt give slip på for at det sker?

Hvordan vil du gerne opfattes af dine børn?

Hjælp, mit barn vil ikke spise eller spiser for meget

Giv slip på din bekymring om hvor meget og hvor lidt dit barn spiser under måltidet og tag opmærksomheden væk fra det. Læg dine strategier før måltidet. Hav fokus på det ved valg af madvarer og rutiner. F.eks. vedrørende tallerkenstørrelse og portioner i stedet for. Hvis det er et stort problem hos jer, skal der måske noget mere til, som jeg ikke kommer omkring i dette indlæg – men giv slip på kontrollen under måltidet.

Skab fokus på samtalen og glæde omkring middagsbordet i stedet for – inspiration her:

  • Fortæl hver især hvad det bedste og det dårligste har været, der er sket i dag.
  • Lav nogle sedler med emner, I kan tale om. Måske noget du læser på nettet, i avisen, et emne børnene har om på skolen eller i børnehaven eller måske om en hobby en af jer har. Skriv et emne på hver seddel og lad familien skiftes til at trække 1 eller 2 emner pr. dag.
  • Find på jokes I alle kan grine af eller find på noget andet sjovt.
  • Tilmeld dig Legeakademiets nyhedsbrev og få e-bogen ”Gør dit barn klogere på 101 måder”. Der er masser af forslag til emner. Du kan jo altid afmelde dig igen bagefter 😉

Håber I har eller får nogle hyggelige måltider – måske med inspiration her fra.

Tak for inspiration til emne, Anja 🙂

Måske dine venner eller bekendte i dit netværk også gerne vil prøve noget nyt under maden – del gerne 🙂

Opgiv dine glansbillede drømme og få en god familieferie

Sådan får hele familien en god sommerferie

Har du høje forventninger til din sommerferie? Nu hvor du endelig kan holde fri, slappe af og udleve dine drømme i 2-3 uger? Få opfyldt de behov du måske ikke får gjort noget ved i hverdagen. Og ikke mindst nyde at være mere sammen med dine børn. Pas på at dine forventninger ikke er så høje at dine børn og sommerferien slet ikke kan leve op til dem. Lad ikke dine lyserøde forestillinger, om hvordan ferien skal være, blive årsag til, at du føler din sommerferie er en fiasko. Læs mine tips til hvordan jeg skaber en god sommerferie for mig og min familie.

Inden du får mine 5 tips, vil jeg invitere dig til også at hente min gratis e-bog “Fyr op for dig selv og din livsglæde” til sommerferien. Yes, jeg vil se e-bog
Du finder hjælp til at komme ned i tempo og få mere overskud. Så du kan være nærværende og nyde din ferie  sammen med din familie. Når vi er sammen 24/7 forstærkes både vores styrker og udfordringer i familien. Derfor er ferien et oplagt tidspunkt til at observere dine egne reaktioner og hvad der egentlig er på spil i jeres familie relationer. Du finder også redskaber til at løse konflikter på en god måde. Det er godt at træne det, mens I har bedre tid alle sammen, da vores tilstand er så afgørende for, hvordan vi møder hinanden. Ofte er vi en bedre tilstand, når vi holder ferie – og ellers har vi tid til at sørge for at komme det. Når vi sørger for at være i en god tilstand, kan det give en endnu bedre ferie til alle!

5 tips til en god ferie

1. Vær realistisk og afstem dine forventninger

Tænk over hvilke forventninger du har til ferien? Er de realistiske set i forhold til jeres normale hverdag, børnenes alder og familiens behov?

Jeg husker tydeligt, hvor træt jeg var, da vi for 6 år siden kom fra vores første ferie med 2 små børn på henholdsvis 9 mdr. samt 1 år og 9 mdr. Vores planer om hyggelig kærestetid om aften og forventninger til en tiltrængt afslappet ferie gik temmelig meget i vasken. For det første forsvinder de praktiske ting ikke ud i den blå luft med to blebørn. Jeg måtte også konstatere at tiden til at dase med en god bog i solen ikke bare opstår af sig selv, når der er to små børn med på ferie. Børnene havde svært ved at sove – den ene om morgenen og lur om dagen og den anden om aften. Så nul kærestetid de fleste dage. Heldigvis havde vi mormor med og det gav os næsten 1½ times kærestetid med massage og et meget kort spa en aften. Vi havde telefonen med og blev ringet tilbage før tid – til udkørte børn og en træt mormor. Men lidt har også ret – tak mor <3.

Set i bagklogskabens klare lys havde vi alt for høje og urealistiske forventninger til en afslappende og konfliktfri ferie med glade blebørn hele tiden, der ville sove, når vi synes de skulle. Som om 😀

2. Snak om både børn og voksnes ønsker til ferien – inden ferien starter

 (Til næste år måske også før ferien bookes)

Hvordan får vi alle sammen den bedste sommerferie?

Spørg dig selv – og dine børn, hvis de er gamle nok: ”Hvad har vores børn brug for i deres sommerferie?”

”Hvilke oplevelser vil de nyde og gøre dem glade” Tag højde for børnenes alder, når du planlægger ferieform og aktiviteter.Når dit barn er 4-5 år, kan det begynde at forstå, der både skal være plads til børne- og voksenferie. Hvad er det vigtigste for dig i din ferie? Og hvad med din partner? Hjælp hinanden med at få opfyldt nogle af jeres behov. Sørg for at være god ved dig selv og skab dine egne åndehuller, så du også henter overskud i din ferie. Så kommer du heller ikke til at bebrejde dit barn for at være utaknemmelig, når det ikke direkte siger tak for, at du har styrtet rundt i den ene forlystelsespark efter den anden. Nu har du en liste med ønsker og behov, som du kan bruge til at sætte ferien sammen, så den bliver god for alle. Måske er der nogle aktiviteter, I bør give slip på, for at få det I dybest set har brug for alle sammen. Når alle føler sig sig lyttet til og får opfyldt flere af deres behov, er det nemmere for både børn og voksne at være i en god tilstand. Det giver glæde og færre konflikter – også når den ikke står på pool dagen lang hver dag.
Husk det allerbedste du kan give dit barn i sommerferien er dig selv, din tid og din opmærksomhed.

3. Forbered ferien

Når ferieformen og måske nogle af aktiviteterne er bestemt, så forbered børnene på, hvor I skal hen. Find feriestedet på computeren, søg evt. også på google Earth og vis dem det område I skal være i. Husk det er en god ide at pakke en taske med nye og kendte legesager, bøger, lydbøger, spil, tegneting og snacks til rejsetiden frem til feriestedet.Hvis I skal til udlandet:

Kan du lære dem et par lokale eller engelske ord. – f.eks. icecream please 🙂

Kan du op til ferien lave den lokale mad, de spiser i det land, I skal besøge.

4. Lad alle lande i ferien

Både børn og voksne har tit en travl hverdag fyldt med skole, arbejde, fritidsaktiviteter og andre gøremål. For nogle betyder det, at deres krop konstant er i en lettere stresstilstand med forhøjet kortisol. Måske er det din? Mange siger, at de bruger den første uge på at falde ned. Daglige stille stunder og/eller vejrtrækningsøvelser kan hjælpe dig og din krop til at komme ned i gear. Endelig kan vi bare holde fri og være sammen 24/7. Vi har glædet os til en afslappende ferie i lyserødt skær. Vi vil det så meget, at vi helst vil nyde hinanden og være glade hele tiden. Hvordan kan det så være at det ikke altid lykkes? Hvorfor går vi så hinanden på nerverne ind i mellem? Hvorfor fortsætter hverdagens konflikter – de forstærkes måske ovenikøbet i starten? Fordi familiens småhakkerier og konflikter ikke kan lave et forsvindingsnummer, bare fordi I holder ferie. Det kræver nærvær og empati at finde ud af, hvad konflikterne egentlig handler om og selvledelse for at vores uenigheder undgår at blive til konflikter. I øvrigt er det en stor omvæltning for både børn og voksne at gå fra hver vores parallelle liv til at være sammen 24/7. Det kræver tilvænning. Observer hvad der rør sig i dig og din familie. Vær i det – både det positive og det udfordrende. Vær rolig og løs eventuelle konflikter med nærvær og empati. Giv det den tid det tager at lade alle finde sig selv og hinanden.

5. Vær i nuet

De daglige rutiner brydes i ferien. Brug lejligheden til at være mere spontane. Lad dit barn være din læremester i at være nuet. De er fantastiske til at være i deres oplevelser uden at tænke på alt muligt andet, der distraherer dem. Når de leger er de helt nærværende. Derfor får deres opfindsomhed plads til at udvikle legen i alle mulige retninger. Prøv at sige JA til bare at være med på deres præmisser. Giv slip på fornuften, pligterne, tankerne og bekymringerne for en tid. Sig JA til at fjolle, grine og opleve sammen med dit barn – og din partner selvfølgelig, hvis du har sådan en med.Lav luft i mellem de planlagte aktiviteter. Tag nogle dage, hvor I ingenting skal. Hvis dine børn keder sig, så giv dem lov til det. Føl ikke at du skal finde på alt muligt. Kedsomhed skaber kreativitet. Hos os har kedsomhed ofte ført til sjove lege, som ikke sker, når Ipad’en konstant er inden for rækkevidde. Find ro og vær nærværende sammen og hver for sig. Giv og mærk kærligheden til dit barn, din partner og vice versa. Se hvad der opstår undervejs 🙂 Slip dit glansbillede af sommerferien! Vær realistisk og deal med det der er på en god måde. Både glæde og konflikter i ferien er helt naturligt i selv den bedste familie – absolut også i min. Faktisk er det super vigtigt, at der er plads til at vise alle slags følelser. Med respekt for hinanden selvfølgelig.  

I morgen er det min tur til at gå på sommerferie. Vi har allerede talt lidt om hinandens ønsker til sommerferien. Alligevel starter vi vores ferie med et hyggeligt ”familiemøde” i weekenden, hvor vi afstemmer hinandens forventninger og behov.

Jeg glæder mig til at være sammen med mine børn og min mand 24/7 – med alt hvad det indebærer af glæde, søskendefnidder, sjov, hygge, vrede, konflikter og skøre påfund 😀

So long – I må have en skøn sommerferie alle sammen 🙂

Når konflikt løses med 2 vindere

Fire børn på 6-7 år kommer løbende i mod mig. Jeg er på min datters skole i frikvarteret.

Den forreste dreng (X) græder og råber til mig ”Han vil slå mig”. Vil du hjælpe mig?

Drengen bagved (Y) er gal. Stopper op men bliver ved med at råbe truende til X.

Jeg siger: ”Du ser gal ud. Det må der være en grund til, som jeg gerne vil høre om lidt. Det ser ikke ud som om, det er rart at være så vred. Se hvor ked af det X er, det føles sikkert heller ikke rart.

Jeg sætter mig ned på hug og siger til begge børn. ”Tag det roligt begge to. Træk lige vejret helt ned i  maven, så finder vi en løsning”.

Lad mig først høre jer begge to fortælle, hvad der skete. En af gangen.

X fortæller:  ”Vi legede fangeleg og pludselig begynder Y at råbe, sparke og slå efter mig. De andre 2 børn  der er med nikker.

Mig: ”Det gør dig bange og ked af det”? X: ”Ja, snøfter og nikker med hovedet”.

Må jeg høre dig fortælle, hvad der skete Y?

Y: ”Vi leger fangeleg og de andre binder mig ind i et sjippetorv. Jeg råber, de skal stoppe. Det gør de ikke”.

Mig: ”Føler du det er ubehageligt”? Y: ”Ja meget”.

Mig: ”Så du bliver frustreret. Du føler, at det eneste du kan gøre for at komme fri er at slå”? Y: ”Ja præcis”

Mig til begge drenge: Hvad kan I gøre en anden gang, hvis noget lignende skulle ske?

X: ”Jeg kan huske at stoppe, når Y siger stop”.

Y: ”Jeg kan løbe væk efter hjælp, når jeg er kommet fri. I stedet for at løbe efter X for at slå ham”.

Mig: ”Er I begge to okay med hinanden nu”? Ja, siger begge drenge.

Jeg synes, det er et godt eksempel på at konflikter, kan løses med nærvær og god kommunikation. Uden at skælde ud. Uden at gøre nogen forkerte. Bare ved at give sig tid, lytte aktivt og sætte ord på deres følelser.

Egentlig havde jeg travlt. Skulle nå tandlægen. Det er ofte i de situationer, vi tager den løsning, som vi tror er hurtigere. Dømmer og skælder ud. Hvordan tror du situationen, havde set ud, hvis jeg havde skældt dem ud i stedet for? Hvis jeg ikke havde givet mig tid til at høre historien bag, ville jeg nok have trøstet X og primært have skældt Y ud, for at ville slå. Ville det være rimeligt? Hvad ville det gøre ved Y’s selvfølelse?

Det er ikke altid det lykkes helt lige så godt herhjemme. Som familie er vi viklet meget mere ind i hinanden følelsesmæssigt – både børn og voksne. Vores børns adfærd trigger i endnu højere grad vores automatiske reaktioner og gamle ubevidste mønstre, som vi har med os fra livet. Mange af os kan nok heller ikke sige os helt fri for, at sidestille vores evne som forældre med vores barns adfærds. Barnets adfærd rammer nogen gange lige ned i vores skyggesider. (De sider af os som, som vi ikke vil acceptere, vi har.) Derfor kan det være lidt sværere. Men det sker tit. Jeg øver mig. Ja, vi øver os alle sammen herhjemme og bliver bedre og bedre til at forstå hinanden.

PS: Jeg nåede tandlægen til tiden 🙂

 

Pin It on Pinterest

Sjelstad bruger cookies på den her hjemmeside for at forbedre din brugeroplevelse og til at undersøge, hvordan hjemmesiden bliver brugt. Klik for accept. Mere info

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk