Feedback og involvering er guld…..

Er det egentlig nødvendigt eller specielt givende at få karakterer? Er det ligefrem mere skidt end godt?

Jeg har været til 2 eksamener i år – en skriftlig og en mundtlig – og begge gange har det været uden karakterer, men tilbagemelding om ”bestået” eller ”ikke bestået”. Egentlig har jeg det fint, for når jeg lytter til min indre bevidsthed og mærker efter mine egne svar, ved jeg jo godt, hvordan det gik. Efter eksamen hungrede mit ego alligevel ligeså meget efter en karakter, som mange mænd hungrer efter sex 😉 På trods af at jeg i forvejen kendte rammerne for eksamen, var jeg i kort tid ligeså skuffet, som efter jeg så ”En due sad på en gren og funderede over tilværelsen” i biografen. Lad være med at se den 😀

Vi er så vant til at blive vurderet på vores resultat og at der uddannelsesmæssigt klistres et tal på vurderingen. Jeg kunne tydeligt mærke mit automatiske behov for at få lærerens specifikke bedømmelse af mit resultat. På hvor god jeg var. Når venner og familie spurgte ”Hvordan gik det?” og jeg svarede ”fint, jeg bestod”, kunne jeg  nærmest mærke det store spørgsmål ”Hvor godt gjorde du det?” Og efterfølgende, ”Nå, I fik ikke karakterer”. Og min egen trang til at uddybe med ”Jeg gjorde det skide godt”, så ingen var i tvivl.

I skolen og ofte også derhjemme mødes børnene af fortravlede voksne og en meget resultatorienteret tilgang, hvor der er ét rigtigt eller få rigtige svar. De vurderes i høj grad på deres præstationer og på om de lever op til forældrenes forventninger til opførsel. Ikke på deres tilgang, evne til samarbejde, at de har gjort sig umage, på deres mod og kreativitet i processen, men alene på resultatet – der i skolen belønnes med et tal som feedback. Jeg mener, vi må sætte fokus på børnenes styrker, være nysgerrige på deres evner og også interessere os for børnenes meninger om deres rammer og løsning på eventuelle udfordringer. Vi lukker ned for børnenes eminente evne til divergent tænkning, hvis vi som forældre og samfund kun fortæller vores børn, hvordan verden er! I stedet for at lade dem udforske og være med til at definere, hvordan verden kan være. En evne de har naturligt fra fødslen og er gode til, bl.a. fordi de tænker meget umiddelbart, er ukritiske og ikke bekymrer sig og stiller forhindringer op for deres egne ideer.

Divergent tænkning bidrager til kreativitet, innovation og til at tænke i muligheder, hvor vi kan fornemme/sanse hvad der er brug for. Fremtidens samfund har brug for kreativt og selvstændigt tænkende mennesker til vores videnssamfund!

Vores stressende livsstil og fokus på resultatet gør, at mange af os lader os styre af automatiske handlinger og har et højt indhold af stresshormoner i hjernen. Begge dele forhindrer adgang til vores indre bevidsthed og kreativitet. Og de voksnes væremåde smitter af på børnene, der ligeså langsomt får mindre og mindre adgang til deres stærke intuition og kreativitet.

Vi er i kontakt med vores kreativitet og intuition, når vi er bevidst tilstede i nuet, hvor vi kan opleve direkte fra alle vores sanser. Når vi er nærværende og har tillid til vores evner og beslutninger. Når vi ikke bruger alle vores ressourcer på bekymringer og tanker om fremtiden / resultatet og fejl. De mest succesfulde mennesker i verden kaster sig ud i nye ting, laver masser af fejltagelser og lærer af dem! De har i øvrigt ikke nødvendigvis fået de bedste karakterer i skolen.

Jeg tror på, at vi alle sammen har masser af ressourcer og hver især har nogle særlige talenter. Tænk hvis alle mennesker gjorde det, de brænder mest for og er bedst til? Forestil dig hvilken (arbejds)glæde, performance og nye højder det automatisk ville give? Når vi træner det, vi er bedst til, er der potentiale for at blive verdensmestre – og trives med det!

Derfor er det så vigtigt, at vi støtter op om vores børns talenter. Jeg tror, at det er langt mere givende at få feedback på vores indsats. At vi sætter størst fokus på vores styrker og det der virker – og med udgangspunkt i det fortæller, hvad der kan justeres på, så processen mod resultatet bliver endnu bedre. Eksamen er også ”bare” en læringsproces.

Du kan kun gøre dit bedste – resultaterne er ikke op til dig.

Det er den dejligste morgen i 100 år og jeg LEVER :-)

Det er den dejligste morgen i 100 år og jeg LEVER :-)

Morgensol og fuglefløjt – I just LOVE it! Det har været den mest fantastiske uge. I tirsdags modtog jeg certifikat på, at jeg nu er uddannet ICF Certificeret Coach.

Igennem mit liv har jeg længtes efter at føle mere intensitet og dyb livsglæde. At finde lige præcis det som jeg brænder for og har talent for. Jeg har altid været misundelig på dem som kan synge, på skuespillere – i det hele taget på mennesker, der har en interesse eller et job, de er så passioneret omkring, at de kan glemme tid og sted.  Det har jeg fundet nu og jeg er SÅ glad!

Min uddannelse hos Mindjuice har været en lang berigende rejse. En både dejlig og til tider ret udfordrende rejse med indsigter og værktøjer til at skabe det (arbejds- og familie) liv og de relationer, jeg gerne vil have. Det har helt klar givet mig større livsglæde og modet til at stå frem, stå fast og holde ved det jeg vil.

Tusind tak til Mindjuice og til mit hold for at være de mest inspirerende og autentiske mennesker, jeg længe har mødt. Men også tak til de mennesker, jeg har kendt længe og til mine nærmeste for at være åbne, støtte mig og være tålmodige med mig 🙂

Jeg er super glad for, at så mange af jer har været inde og like min FB side LivsEssens. Det hjælper mig til snart at få den op og stå som en virksomhedsside. Det bliver spændende og jeg glæder mig til at springe ud som selvstændig – stay tuned 😉

Jeg er vildt taknemmelig for at have jer allesammen i mit netværk. God weekend til jer.

Sårbarhed er det nye sort

At være sårbar er noget af det jeg frygter mest! Det meste af mit liv har jeg beskyttet mig selv ved ikke at lukke andre mennesker helt derind, hvor det er muligt at såre mig. Problemet er bare, at jeg så heller ikke kan opleve ægte kærlighed og livsglæde. Jeg har camouflereret min sårbarhed og fornægtet min svaghed og behov for omsorg ved at gøre mig stærk, hård og kunne klare det hele selv. Ved at tage afstand fra mennesker, hvis jeg føler de sårer mig.

Da jeg fik børn, mærkede jeg for første gang ægte betingelsesløs kærlighed. Men det er de sidste års meditation og mindfulness der virkelig har åbnet for mit hjerte og givet mig adgang til min kerne/essens og til min sårbarhed. Jeg rummer masser af sårbarhed, kærlighed og ægte styrke inden under min lidt hårdere skal og trang til kontrol og perfektionisme, som jeg har brugt til at beskytte mig selv med i min opvækst.

Sårbarhed handler om at turde blive set, som den vi er, stå frem og dele vores følelser. At være åbne og bede om hjælp når vi har brug for det. At sætte livet i spil.

Det er MEGET sårbart for mig at dele ud af mine inderste tanker og stå frem ved at blogge. Jeg har egentlig blogget i lidt tid, som I kan se, men har været udfordret i forhold til at reklamere for den i mit netværk og omverdenen. Det tekniske har drillet og hjemmesiden er stadig ikke helt færdig. Og langt fra så perfekt, som jeg helst så den være, når jeg står bag den. Mangler både at få taget billeder, vælge farver, tilmelding til nyhedsbrev, sider om mindfulness og coaching m.m. Omverdenen har i den grad spejlet at jeg har frygtet at blive synlig. Når vi ikke tør at være sårbare, er det ofte forbundet med vores frygt for ikke at være gode nok. Perfektionisme dækker blandt andet over vores frygt for ikke at være gode nok og kan stoppe os fra at handle.

Det sidste halve års tid har jeg taget en fantastisk givende coachuddannelse. Redskaberne derfra har hjulpet mig til at turde være autentisk, sårbar og synlig – og ikke mindst at gå efter min passion. Mange er opdraget til at sårbarhed er en svaghed. I virkeligheden er sårbarhed ren styrke!

Styrke er når vi tør sige vores mening, række ud og være ærlige, selvom vi risikerer at blive såret. I stedet for måske at reagere med irritation, vrede eller ved at fornægte vores behov.Gennem sårbarhed får vi stærke, kærlige og givende relationer. Når vi står ved hvem vi er og lukker vores relationer ind i vores liv, lærer vi hinanden bedre at kende og giver mulighed for at skabe god dynamik og omsorg for hinanden i relationen.

Nu giver jeg slip på frygten for, hvordan min blog bliver modtaget derude og deler den med verden, selvom den langtfra er hverken perfekt eller færdig og måske mangler et par kommaer. Det er alligevel meget mere afslappende og behageligt at være på besøg hos mennesker, hvor der er plads til nullermænd og skæve billeder.

De små skridt er vigtige for at opnå vores mål/drømme. Hey verden, nu er jeg på vej – og der kommer meget mere 🙂

Hvem er du uden din historie og begrænsende overbevisninger, inden under din personlighed – altså i din kerne/essens?
Hvilke sider af dig selv, vil du gerne være mere af?

Kan du holde balancen uden at falde?

I dag har jeg virkelig været i handlemode. Ryddet ud, samlet ny sofa og lavet praktiske ting hele dagen. Næsten som før i tiden, hvor jeg altid styrtede rundt som et vildt dyr i gepardtempo.

Alligevel er noget klart forandret i forhold til, før jeg begyndte at meditere og have fokus på at være mere nærværende. For det første lagde jeg rent faktisk mærke, hvordan jeg havde det og hvad jeg lavede undervejs. Jeg nød virkelig at rydde op og smide ting ud – i hvert fald de første timer 😀

Da jeg nåede til det punkt, hvor energien faldt og min skulder råbte på pause tog jeg en meditations- og hvilepause. Senere da jeg faktisk ikke gad mere valgte jeg at fortsætte, da jeg rigtig gerne ville have det hele gjort færdigt. Og færdig blev jeg 🙂

Det gør virkelig en forskel for mit humør og min krop, at jeg er nærværende i det jeg gør. At jeg tager stilling undervejs og føler jeg har et valg. Fremfor at handle automatisk mens jeg mentalt er ved målet og hverken hører, ser eller mærker noget undervejs. Fremfor at blive til et offer for mine handlinger – et offer som brokker og beklager sig over at være nødt til at blive ved, når jeg er træt og ikke gider mere. I virkeligheden er jeg jo ikke nødt til noget – jeg har altid et valg, som i dette tilfælde meget vel kunne have været at stoppe for i dag, hvis jeg helst ville det.

Næste skridt er at være endnu mere accepterende over for mine omgivelser, som ikke nødvendigvis gider at blive ved lige så længe som jeg – eller som i hvert fald gerne vil have flere pauser undervejs. Måske også lære selv holde flere pauser sådan en dag og indimellem være helt tilstede for mine børn undervejs i processen. Jeg øver mig, er blevet bedre, hvis du spørger mig…….men Rom blev ikke bygget på en dag vel?

Til gengæld er jeg blevet ret fantastisk til at holde en god balance i mellem gøremål, afslapning og samvær med mine børn, venner og familie. Det lyder  let og det er det også for nogen!  For mig har det været en stor udfordring at vænne min krop til at være i ro i mere end 5 minutter af gangen uden i det mindste at se fjernsyn, skrive indkøbsliste eller noget tredje. Lige så svært har det været at ændre min vane og overbevisning om at jeg altid skal have kontrol med det hele og præstere for at have værdi.

Kender du til det at være i gang altid? Og blive ved selvom du er træt? Samtidig med at du bliver en pestilens for dine omgivelser ved at brokke dig eller stikke en bemærkning ud mellem sidebenene, fordi du synes det er MEGET synd for dig?

I morgen står den på ren fornøjelse og afslapning med børn og familie.

Fortsat god påske 🙂

 

Pin It on Pinterest

Sjelstad bruger cookies på den her hjemmeside for at forbedre din brugeroplevelse og til at undersøge, hvordan hjemmesiden bliver brugt. Klik for accept. Mere info

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk