4 særlige råd til en sund opstart efter ferien

4 særlige råd til en sund opstart efter ferien

Måske kan du også mærke, at du kører i et andet gear end før sommerferien?

Det kan jeg i hvert fald.

Og heldigvis for det!

Nå, ja sådan havde jeg det ikke lige først.

Der blev jeg faktisk ret irriteret over, at det var svært at finde klart fokus og få bare to kloge ord ned på papiret til en workshop, jeg holdte sammen med nogle andre forleden. Det tog tid – længere tid end det typisk gør.

Nu har jeg accepteret, at det tager lidt tid at komme op i gear.

Godt hjulpet på vej af mine egne teknikker, men også ved at læse det faktisk er et sundhedstegn.

Iflg. Ellen Garde (læge og hjerneforsker på Hvidovre Hospital) betyder det at min hjerne har fået den afslapning i ferien, som den havde brug for.

Det er vigtigt, at vi skaber de mentale pauser for at forebygge stress og psykiske sygdomme.

YES…det er okay og helt normalt ikke at starte i højeste gear og flyve derudaf i raketfart efter ferien.

4 tip til at komme godt i gang efter ferien uden at miste balancen

 

#1 Vær realistisk og accepter det tager tid at komme i gang

Det kan sagtens tage 1-2 uger at indhente det der har hobet sig op i ferien og få din hjerne og krop helt op i gear igen. Måske er du ovenikøbet på arbejde for 2, hvis en af dine kolleger holder ferie. Sæt tid af til det også og nedprioriter det arbejde, som kan vente.

Accepter at det er vilkårene. Lad være med at sætte urealistiske mål for din effektivitet og hvornår bunkerne skal være 100% i bund. Involver din chef og spørg ind til vigtighed, hvis du har for mange deadlines på for kort tid.

Det er helt normalt at være træt efter en alm. arbejdsdag – du starter heller ikke med at løbe en marathon efter en lang løbepause. Derfor er det en super dårlig ide at starte arbejdsugen med at tage lange dage for at indhente opgaverne, der har ligget over i ferien. Det gavner ikke nogen. Hverken dig eller din arbejdsgiver!

 

#2 Anerkend dig selv og skab positive tanker

Stil vækkeuret tidligt nok til at give både dig selv og familien en god og rolig start på dagen. Vær tilstede i morgenbadet. Tænk på nogle gode ting ved den dag, der netop er startet. Når du er rolig og oser af nærvær undgår du nemmere de morgenkonflikter, der kan opstå, når børnene og du skal ud af døren. Det er unaturligt for børn at skynde sig og det er dit ansvar at sætte tid nok af.

Anerkend deres evne til nærvær og tal roligt, når de hænger fast ved ipaden, fjernsynet, spejlet eller hvad det nu kan være. Det kan hjælpe dem med afbrydelsen, når du kigger venligt på dem, bliver ved dem til de har slukket etc. i stedet for at råbe fra den anden ende af huset.

Hold fast i dit nærvær og dine positive tanker for dagen på vej til job.

 

Måske kender du også til det med at slå sig selv oveni hovedet for alt det, du ikke når?

Lad være med det!

Anerkend dig selv for de ting, du får lavet. Synliggør det eksempelvis ved at lave en liste over alt det, du faktisk får gjort.

 

# 3 Bliv opdateret og skab dig et overblik

Det kan være en god ide at starte første dag efter ferien med at blive opdateret fra kollegerne. Gå rundt og sig hej og hør hvad er der sket, mens du har været væk. Hvad rører sig lige nu? Fremfor straks at gå ind i din egen verden og kaste dig over bunkerne

Det næste du må skabe overblik over og fra er indbakken i din mail. Lad dig ikke overvælde af de flere hundrede mails, der sandsynligvis venter på dig. Nogle er bare CC mails med info, du måske ikke engang skal bruge, andre nyhedsbreve du ikke behøver at læse og nogle kan du sikkert springe hurtigt over.

Og så er der dem tilbage, der kræver din fulde opmærksom og måske er arbejdsopgaver i. Skab dig en struktur, så du forholdsvis hurtigt kan lave en sortering og få et overblik.

Og hey…nogle er måske løst mens du har været på ferie. Så har du overdrevet mange mails og ingen tid, kan det være en løsning at springe over hvor gærdet er lavest og vente på om, du bliver rykket for svar.

Når mailen er gået igennem er det tid til at skabe overblik over dine opgaver og prioritere vigtighed, rækkefølge og måske estimere et tidsforbrug.

Start med nogle nemme opgaver og gå stille og rolig i gang.

Husk at gøre alt det du får lavet MEGET synligt for dig selv. Det skaber positive tanker og god energi 🙂

 

#4 Bevar din gode energi

Forhåbentlig har du fået fornyet din energi i ferien. Pas på den som var den et spædbarn.

Følelsen af overskud og energi kan meget hurtigt dale igen, hvis du ryger fluks tilbage i trædemøllen og dine automatiske mønstre.

 

Måske er det tid til at holde fast i nogle nye gode vaner?

Vaner som giver dig energi, så du løbende får fyldt op på energikontoen.

 

Spørg dig selv hvordan din hverdag skal sættes sammen for at du trives?

Hvis du har flydende grænser mellem arbejde og privatliv, vil det måske hjælpe dig at lave egne regler for, hvornår du er online – og hvornår du bestemt ikke er!

Skab flere korte pauser i din hverdag, hvor du giver dig selv mentale pauser. (også gerne lange 😉 Det kan gøres ved at stirre ud i luften, mens du fokuserer på din vejrtrækning. Din hjerne og krop har brug for ro til at bearbejde alt det input, der modtages i løbet af en almindelig dag. Hvis du har for travlt hjælper det dig desuden med at bringe dig tilbage i en tilstand, hvor du har styrepinden. En tilstand hvor du er i stand til at afgøre, hvad du vil og ikke vil være med til. Hvor du kan vælge, hvad der er bedst lige nu og håndtere alle de situationer, som du sættes i. I et helt normalt liv.

UDEN at gå i panik. Når du går i panik – altså i en tilstand af stress, angst, indre uro eller bekymringer – kan du nemlig ikke overskue at vælge dine handlinger.

 

Mens du er i en rolig tilstand, spørg dig selv:

Hvad og hvem giver dig energi i din hverdag?
Hvordan kan du få mere af det?

 

Hvad og hvem dræner dig for energi i din hverdag?
Hvordan kan du få mindre af det eller se et nyt perspektiv?

Rigtig god arbejdslyst 🙂

Fylder dine livsværdier positivt i hverdagen?

Fylder dine livsværdier positivt i hverdagen?

Hvad betyder dine værdier egentlig for dig?

Vores værdier fungerer som pejlemærker – som en slags overordnede leveregler – for hvad der virkelig betyder noget i vores liv. De fortæller om vi er på rette vej i forhold til vores adfærd og beslutninger.

Værdier har altså ikke noget med penge eller dyre smykker at gøre! Selvom materielle ting selvfølgelig også kan være vigtige for nogle af os. For ikke at forvirre begreberne kan vi kalde dem livsværdier i stedet for.

Livsværdier kan være følelsesmæssige tilstande, såsom nærvær, omsorg, frihed, nysgerrighed, ro, tryghed, forståelse, mod, ansvar, føle sig elsket etc.

Ubevidst fortæller nogle sig selv at værdier som penge og materielle ting er midler til at indfri deres livsværdier. Når jeg har penge nok, så kan jeg føle mig fri, elsket etc. Lidt et paradoks fordi flere oplever, at de mister sig selv og går på kompromis med deres livsværdier i jagten på penge.

Hvis du endnu er ubevidst om dine livsværdier, mærker du det måske mest, når du støder på noget, der er i strid med dine livsværdier. Faktisk kan stress også skyldes, at du er gået for meget på kompromis med dine livsværdier – måske uden at vide det er årsagen.

Det kan f.eks. være på din arbejdsplads, hvor kulturen, chefens adfærd eller beslutninger der tages omkring dig, harmonerer dårligt med dine livsværdier. Det kan også være i dit privatliv, der er disharmoni?

Hvad kan gøre dig virkelig gal eller frustreret?
Hvornår oplever du ubalance i dit liv?
Hvad er vigtigt for dig?

Derfor er det godt at kende dine livsværdier

Vi har alle forskellige livsværdier.

Hvad er dine værdier?

Hvilke følelser er vigtigst for dig? (Eks.: frihed, power, sundhed, kærlighed, ro, tillid, respekt)
Hvad gør dig glad?
Hvad kan få dig til at glemme tid og sted?
Hvad giver dig ro?
Hvordan skal din hverdag føles?
Hvordan taler du til dig selv og andre?

Hvordan fastholder du dine værdier i livet?

Du må være bevidst om dine værdier for at leve et liv i overensstemmelse med dem.

Et liv hvor du ikke lever på andres præmisser, men på dine egne.

Et liv hvor du i høj grad trives – både på dit arbejde og derhjemme.

Bevidsthed om dine værdier hjælper dig til at tage de valg, der er rigtige for dig. Ud fra hvad der er vigtigst for dig derhjemme eller på jobbet og mht. balancen mellem de to områder.

Men også til at pege på hvad der måske ikke fungerer for dig på jobbet eller derhjemme lige nu, så du kan italesætte det. På den måde kan tingene måske blive bedre uden at udvikle sig til konstante konflikter derhjemme, en opsigelse på jobbet eller ligefrem en depression eller stresstilstand.

Jeg inviterer dig til at finde dine livsværdier

Det kan altså have rigtig stor betydning for dit liv, at du kender dine livsværdier.

Og endnu bedre – at du også lever i overensstemmelse med dem 🙂

Der findes flere metoder til at finde sine livsværdier.

Måske er det nok for dig selv at sætte fokus på at finde dine værdier.

Det kan også være, at du har brug for at komme mere i kontakt med dig selv først og blive stillet gode spørgsmål til at finde dine vigtigste livsværdier.

Hvad kan du konkret gøre, som du ved hjælper dig?

5 tips til en god ferie for alle – slip alle dine forestillinger

5 tips til en god ferie for alle – slip alle dine forestillinger

Glæder du dig for lidt, tilpas eller for meget til din ferie?

Ferie. Snart. Forestil dig det er sidste arbejdsdag før ferien. Faktisk knokler du lidt rigeligt for at nå ALT det som skal på plads, før du kan drille kollegerne med at du går på ferie nu.  Du overvejer, at du måske også lige kan logge på i løbet af ferien, mens børnene laver noget andet.

Du glæder dig til ferie. Nu. Helt ustyrligt meget! Måske i virkeligheden for meget?

Eller for lidt?

Har du høje forventninger til din sommerferie? Nu hvor du endelig kan holde fri, slappe af og udleve dine drømme i 2-3 uger? Få opfyldt de behov du måske ikke får gjort noget ved i hverdagen. Og ikke mindst nyde at være mere sammen med dine børn. Overvej om du glæder dig FOR meget?

Selvfølgelig er det normalt at glæde sig til sommerferie og nye oplevelser. Men er det sådan at du higer efter ferie. At du slet ikke kan vente med at få tid til at være sammen, nyde livet og komme væk fra hverdagens pligter og rammer. Det kan også være at tanken om 14 dage med familien er ved at drive dig til vanvid?

Så er det måske tid til at overveje, om du lever din hverdag på en måde, der mærkes rigtig for dig. Og for dine børn?

Pas på at dine forventninger til sommerferien ikke er så høje at dine børn og sommerferien slet ikke kan leve op til dem. Eller så lave at dine omgivelser på 100 meters afstand kan fornemme, at du tænker sommerferien bliver et helvede. Lad ikke dine forestillinger, om hvordan ferien skal være, blive årsag til, at du bagefter føler din sommerferie var en fiasko.

Læs mine 5 tips til hvordan jeg skaber realistiske forventninger og en nærværende sommerferie for mig og min familie.

Lige om lidt.

 

Først inviterer jeg dig til også at hente min gratis e-bog “Praktisk guide til mindre stress og en gladere hverdag” til sommerferiens læsning på farten, i solen eller i sengen.

 

Ja, den vil jeg ha’

Du finder hjælp til at få mere overskud, løse konflikter og træne dit nærvær. Så børnene kan mærke dit nærvær og I kan nyde ferien sammen.

Noget andet du kan gøre for at formindske stress og styrke dit eget og dit barns selvværd er at sætte fokus på fysisk kontakt og kærlighed i ferien.

Udover at skabe en tættere kontakt og større trivsel i familien, forøger det mængden at oxytocin som bl.a. fremmer følelsen af glæde, taknemmelighed og være elsket. Samtidig hæmmer det frigørelsen af stresshormonet kortisol, som mange af os har alt for meget af i kroppen og forhindrer os i at kunne føle velvære. For meget kortisol kan medføre et dårligt helbred, bl.a. i form af depression, vrede, søvnløshed, bekymring, overvægt, hovedpine, kroniske infektioner og forstoppelse for nu bare at nævne nogle få.

 

Hele sommerferien kan du gratis høre mit online foredrag ”Styrk dit barns selvværd og trivsel med de 5 kærlighedssprog”. Måske vil du høre det fra din mobil i strandstolen eller når du sidder i bilen eller lufthavnen på vej til dit feriested. Du får link til adgang ved at tilmelde dig nedenfor.

 

Ja, giv mig linket til foredraget

5 tips til realistiske forventninger og en nærværende sommerferie

 

# 1. tip

Vær realistisk og afstem dine forventninger. Tænk over hvilke forventninger og forestillinger du har til og om ferien? Er de realistiske set i forhold til jeres normale hverdag, børnenes alder og familiens behov? Endelig kan vi slappe af og være sammen. Vi vil bare være glade og nyde tiden sammen. Hvorfor går vi så hinanden på nerverne ind i mellem?Når vi er sammen 24/7 forstærkes både vores styrker og udfordringer i familien. Derfor er ferien et oplagt tidspunkt til også at observere dine egne reaktioner og hvad der egentlig er på spil i jeres familie relationer.Hvis der f.eks. er konflikter i jeres hverdag, så forsvinder de ikke som dug for solen, bare fordi I har ferie. Det kræver nærvær og empati at finde ud af, hvad konflikterne egentlig handler og løse dem på en god måde (se tips i min e-bog). Det er godt at træne ny kommunikation og adfærd, mens vi har god tid alle sammen, da vores tilstand er så afgørende for, hvordan vi møder hinanden. Ofte er vi en bedre tilstand, når vi holder ferie – og ellers har vi tid til at sørge for at komme det.

Undgå at have urealistiske forventninger til din ferie. Hvis du forventer 30 grader og høj sol hver dag, bliver du automatisk skuffet, hvis det regner halvdelen af tiden. Hvis du på forhånd ser store tunge grå skyer, forstærker det risikoen for at de fylder mest.Det er din måde at tænke på i nuet og håndtere de ting der opstår undervejs, der er afgørende for om du får en ferie, der føles god for dig og din familie.

 

# 2. tip

Snak om både børns og voksnes ønsker til ferien – inden den starter. (Til næste år måske også før den bookes) Hvordan får vi alle sammen den bedste sommerferie?Spørg dig selv – og dine børn, hvis de er gamle nok: ”Hvad har vores børn brug for og gør dem glade i deres sommerferie?” Tag højde for børnenes alder når du planlægger ferieform og aktiviteter. Teenagere har selvfølgelig brug for noget andet end småbørn.

Fra dit barn er 4-5 år, kan det begynde at forstå, der både skal være plads til børne- og voksenferie. Hvad er det vigtigste for dig i din ferie? Og hvad med din partner? Hjælp hinanden med at få opfyldt nogle af jeres behov. Sørg for at være god ved dig selv og skab dine egne åndehuller, så du også henter overskud i din ferie. Så kommer du heller ikke til at bebrejde dit barn for at være utaknemmelig, når det ikke direkte siger tak for, at du har styrtet rundt i den ene forlystelsespark efter den anden. Nu har du en liste med ønsker og behov, som du kan bruge til at sætte ferien sammen, så den bliver god for alle. Måske er der nogle aktiviteter, I bør give slip på, for at få det I dybest set har brug for alle sammen. Når alle føler sig lyttet til og får opfyldt flere af deres behov, er det nemmere for både børn og voksne at være harmoniske. Det giver glæde og færre konflikter – også når den ikke står på pool dagen lang eller hvad nu dine børn foretrækker.

 

# 3. tip

Forbered ferien og lad alle lande. Når ferieformen og måske nogle af aktiviteterne er bestemt, så forbered børnene på, hvor I skal hen. Find feriestedet på computeren, søg evt. også på google Earth og vis dem det område I skal være i. Det giver tryghed. Husk det er en god ide at pakke en taske med nye og kendte legesager, bøger, lydbøger, spil, tegneting og snacks til rejsetiden frem til feriestedet.

Hvis I skal til udlandet:

  • kan I for sjov lære dem et par lokale eller engelske ord – f.eks. icecream please 🙂
  • lave noget af den lokale mad op til ferien.

Samfundet er præget af at børn og voksne har en travl hverdag, hvor vi skynder os. Mange siger, at de bruger hele den første uge på at falde ned. Måske er kroppen ovenikøbet permanent i en lettere stresstilstand med forhøjet kortisol. Daglige stille stunder og/eller dybe vejrtrækninger hjælper dig og din krop til at finde ro.

I øvrigt er det en større omvæltning for både børn og voksne at gå fra hver vores parallelle liv til at være sammen 24/7. Nogle gange kræver det tilvænning pludselig at være meget sammen og være et andet sted end vi plejer. Fortæl små børn at de kommer hjem igen – de forstår det selvom de ikke kan tale. Vær obs på at et andet søvnmønster i ferien og især for mindre børn kan det påvirke humøret negativt. Som forælder kan det være en udfordring pludselig at være omgivet af familie og børn hele tiden. Særligt hvis du er introvert og derfor bruger ekstra meget energi, når du er sammen med andre hele tiden og derimod lader ny energi op, når du er alene. Observer hvad der rør sig i dig og din familie. Vær åben og snak sammen. Vær i det – både det positive og det udfordrende. Giv det den tid det tager at lade alle finde sig selv og hinanden. Start ferien roligt op og lad alle familiemedlemmer lande på feriestedet (eller derhjemme) før I kaster jer ud i alle de nye oplevelser.

 

# 4. tip

Vær i nuet. De daglige rutiner brydes i ferien. Brug lejligheden til at være mere spontane. Lad dit barn være din læremester i at være nuet. De er fantastiske til at være i deres oplevelser uden at tænke på alt muligt andet, der distraherer dem. Når de leger, er de helt nærværende. Derfor får deres opfindsomhed plads til at udvikle legen i alle mulige retninger. Prøv at sige JA til bare at være med på deres præmisser. Giv slip på fornuften, pligterne, tankerne og bekymringerne for en tid. Sig JA til at fjolle, grine og opleve sammen med dit barn – og din partner selvfølgelig, hvis du har sådan en med. Lav luft i mellem de planlagte aktiviteter. Tag nogle dage, hvor I ingenting skal. Hvis dine børn keder sig, så giv dem lov til det. Føl ikke at du skal finde på alt muligt. Kedsomhed skaber kreativitet. Hos os har kedsomhed ofte ført til sjove lege, som ikke sker, når Ipad’en konstant er inden for rækkevidde. Find ro og vær nærværende sammen og hver for sig. Se hvad der opstår undervejs.

 

# 5. tip

Lad kærligheden fylde meget. Vi har allesammen et basalt behov for at blive elsket som vi er. Uden en masse betingelser og på den måde vi mærker bedst. Kærlighed tør os op. Gør os glade. Varmer.

  • Hvornår føler du dig allermest elsket?
  • Hvornår føler dine børn sig allermest elsket?
  • Og hvad med din partner?

Lad kærligheden blomstre ved at gøre de ting for dig selv og hinanden, som I ved får alle i familien til at føle sig elsket.

Eksempler kan være:

  • At kysse og kramme mere end 10 sekunders varighed. Måske give hinanden massage, boltre jer sammen i havet, kilde hinanden eller lege fysiske lege.
  • Anerkendelse af dig selv og fokus på de gode egenskaber hos andre. Guide dit barn med respekt i stedet for at skælde ud, stop dig selv når du kommer til at hakke på din partner og læg mærke til den gode intension bag både din og andres væremåde. Vær obs på hvad du sender ud til din familie.
  • Gaver der gives med kærlighed.
  • Omsorg for dig selv og dine nærmeste. Find en god balance mellem at opfylde dine egne behov og give din familie omsorg. Hjælp andre uden at forvente noget igen. Det giver rare følelser indeni og spreder kærlighed.
  • Nærværende tid sammen med mennesker, du holder af. Giv hinanden fuld opmærksomhed. Afsæt rigelig tid til at være i de oplevelser, I vælger, så ingen skal skynde sig videre. Måske er der noget I længe har haft brug for at tale om? Lyt til hinanden og hav nogle gode fortrolige og tillidsskabende samtaler.
  • Plads til livsnydelse. Få slappet af på en måde DU nyder. Forkæl dig selv og hinanden.
  • Hav det sjovt og grin fra hjertet. Prøv hvordan det påvirker dit humør at smile hver dag – også på tidspunkter, hvor du måske ikke synes, der er noget af smile af.

Måske har du lyst til at lave et lille kærlighedseksperiment i ferien?

Sæt fokus på de områder jeg lige har nævnt. Giv og mærk kærligheden til dit barn, din partner og vice versa. Og mærk så efter, hvad det har givet dig selv og dine børn, når ferien er slut.

Du kan også vælge at sætte længerevarende fokus på selvværdet og trivslen i din familie.

Ved at købe mit online kursus om Gary Chapmans 5 kærlighedssprog og empatisk kommunikation, bliver du guidet til at finde dit eget og dit barns primære kærlighedssprog. Du får også viden om og øvelser til, hvordan du kan påvirke dit barns selvværd og trivsel positivt ved at kommunikere empatisk og løsningsfokuseret.

Det betyder, at du kan hjælpe dit barn til grundlæggende at være robust og stå stærkt i alle livets udfordringer. For slet ikke at tale om troen på sig selv og have modet til at forfølge sine drømme i livet.

Samtidig gætter jeg på, at du ret hurtigt får lyst til at fortsætte med kærlighedssprogene, fordi du opdager, hvordan det styrker jeres relation og jeres måde at være sammen på derhjemme.

Nu er det snart

Uanset hvordan du vil holde sommerferie, har jeg et helt kort budskab med dette blogindlæg.

Slip dit glansbillede af sommerferien! Vær realistisk og deal med det der er på en god måde.

Om en uges tid holder jeg selv ferie.

Vi har allerede talt lidt om hinandens ønsker til sommerferien, men skal helt sikkert afstemme forventninger og behov undervejs 🙂

Jeg glæder mig til, at være sammen med min familie 24/7 – med alt hvad det indebærer af glæde, irritation, søskendefnidder, sjov, hygge, vrede, konflikter og skøre idéer.

Du må også have en fantastisk sommerferie 🙂

Hvilken banehalvdel spiller dine skyggesider på?

Hvad faldt du for, da du mødte din partner?

Jeg faldt blandt andet for min mands evne til altid at være så afslappet og rolig. Det gav mig den ro, som jeg ofte havde brug for at føle, fordi jeg af natur helst har gang i flere projekter og sjældent finder på at ligge på sofaen for at slappe af.

Med tiden begyndte det at irritere mig at:

  • Han altid tager pauser undervejs i f.eks. rengøringen
  • Tankegangen ofte er ”det når vi nok i morgen”
  • Træning er en by i Rusland

Hvorfor er det, at vi kvinder har behov for og synes vi har ret til at lave om på vores mand? Ja, for helt ærligt er det ikke mest kvinder, der vil det? – selvom jeg ikke er meget for at indrømme det!?

Jeg har mange gange brokket og beklaget mig over, at det er uretfærdigt, at jeg knokler rundt, mens han bare sidder der og spiller computer undervejs. Sagt: ” lad os dog gøre pligterne færdige, så jeg også kan slappe af!”

Hvor til Kenneth svarende: “Jamen når vi er færdige, finder du jo bare på noget nyt, vi liiiige kan nå og hvem siger, at din måde er den rigtige at gøre tingene på”? Ja, det siger jeg – BOM! Hvis vi begge to tager pauser hele tiden, sker der jo ingenting.

Og sådan kan diskussionen fortsætte, mens vi alene ser verden fra vores egen briller uden at forstå vores relation har nogle andre briller, der ser verden på en anden, men måske lige så god måde. For hvad ved du i virkeligheden med sikkerhed, om hvad der rigtigt eller forkert?

Kan nogle af jer genkende sådan en snak? Eller hvad gør dine børn og partner, som du reagerer kraftigt på?

Rigtig mange af os har tendens til at dømme andre, brokke og beklage os og synes det er lidt synd for os. Og hvem har ikke prøvet at sladre lidt om en person, vi trigger på, som ikke er tilstede? På den måde prøver vi at deale med vores besværlige relationer og måske hæve os selv op til at være bedre end de andre.

Vores udfordrende relationer er i virkeligheden et spejl af vores blinde vinkler – altså de sider af os, som vi ikke vil se og acceptere. De kaldes også vores skyggesider. Enten har du selv de sider i dig, som du bebrejder den anden for. Det er absolut værdifuldt at undersøge, hvad du undertrykker i dig selv, da det forandrer dit liv at tillade alle følelser og sider i dig. Og det gælder altså også for jer mænd på trods af det jeg skrev tidligere !! 😀

Eller hvis du virkelig ikke kan genkende den side i dig selv, som du lader dig påvirke kraftigt af hos din partner, så er skyggesiden, i det du ikke får gjort eller ikke får sagt. Så skal du spørge dig selv: “Hvordan har jeg ikke lyst til at blive opfattet af andre”? Hvilket mærkat skal jeg være villig til at få sat på mig for at turde sige fra eller handle”?

Vil du høre om en af mine skyggesider?

I mit tilfælde har jeg en skyggeside på det at være doven. I virkeligheden elsker jeg at nyde livet og har brug for at slappe af, men tillader ikke mig selv at gøre det. Måske fordi jeg igennem mit liv har lært at ”Man skal yde før man kan nyde” og ”det er nødvendigt også at gøre de ting, man ikke gider”.

Hvis jeg fuldt ud accepterede mit behov for afslapning, skulle min skyggeside måske findes i, at jeg undgik at sige noget til Kenneth, så jeg ikke kunne opfattes som værende skrap eller lign. Bare for eksemplets skyld – det er vist ikke her udfordringen ligger for mig 😀

Det du forsøger at undertrykke og fortrænge hos dig selv, vokser sig bare større og kører rundt med os. Du vil møde det igen og igen, indtil du har lært at være et autentisk helt menneske, der tager lederskab for din adfærd. Når jeg ikke selv kan finde ud af at skaffe mig plads til afslapning, så må min skyggeside hjælpe mig ved at råbe højt og larmende ”Hallo, jeg vil høres, ses og accepteres!” F.eks. ved at jeg hele tiden møder mennesker, som jeg synes er overdrevent dovne eller måske ved at jeg bliver syg, så jeg tvinges til at trække mig tilbage og slappe af.

I dag ved jeg hvorfor min reaktion er så kraftig på dovenskab. Jeg er blevet meget bedre til at styre min adfærd positivt og lidt bedre til selv at slappe af. Sjovt nok opfatter jeg også nu Kenneth som mindre doven *GG*

Når du starter hos dig selv og sætter dine holdninger, overbevisninger, følelser, tanker og ikke mindst dine skyggesider under en lup, forandrer dine relationer og omverden sig på mystisk vis 😉

Hvorfor vente med at rette blikket mod dig selv, hvis du kan få langt større livsglæde og færre opslidende diskussioner i familien? Tætte og meningsfyldte relationer er super vigtige for vores lykkefølelse – måske det vigtigste?! Undersøgelser viser ihvertfald, at der er en direkte sammenhæng.
Du kan læse om det og måske gå vejen selv. Eller investere i din lykkefølelse ved at have en coach til at guide, støtte og fastholde dig i processen, der skal til for at skabe de forandringer, du har brug for. Book en gratis introsamtale i dag.

PS: Alle de her skyggesider er i HØJ grad også på spil i forhold til vores børn. Det er blandt andet derfor, vi tit kan føle os vildt provokeret af vores børns adfærd.

Mand eller mus

Forleden dag i en tøjbutik hørte jeg en dialog mellem en familie (mor, far, søn og datter). Sønnen på ca. 13 år skulle have en jakke og stod med 2 forskellige – en rød, hvid og blå converse jakke og en blå praktisk jakke (iflg. moren i hvert fald) Moren spørger, hvilken jakke drengen helst vil have og siger ”du bestemmer selv”. Han tøver, mens moren plaprer videre om, hvor god den praktiske jakke er i forhold til den smarte converse. Drengen fremstammer, at han helst vil have converse jakken. Gæt hvad moren siger?

Måske har du allerede regnet det ud. Moren siger: Nej, jeg synes altså den praktiske er bedre og den passer også i farven til alt dit tøj. Men du må selvfølgelig selv bestemme og bla bla bla…..godt støttet op af drengens søster. Faren får pippet, at moren skal stoppe, når hun nu har sagt at drengen selv må bestemme. Både far og dreng giver hurtigt op. Moren får sin vilje. De går derfra med en dreng, som har lært, at hans beslutninger ikke dur og han lignede en som mest af alt havde lyst til at gemme sig – UDEN jakke på.

Psst…jeg kender det godt, det der med at ville have min vilje, og vide hvad der er bedst for mine børn. Jeg har slugt mange kameler! Accepteret håbløse outfits til fest og i børnehaven for at give mine børn ret til at bestemme over sig selv, når de kan. Når det alene dækker mit behov, at de ikke skal bestemme selv. Og helt ærligt….så vigtigt er det jo heller ikke om farverne passer sammen på tøjet, om håret sidder ordentlig eller om de nu lever op til andres forventninger.

Det er langt vigtigere for mig, at mine piger lærer at mærke efter, hvad der er vigtigt for dem. At de kan tage beslutninger og tror på de er gode. At de tør følge deres fornemmelser og kan sige til og fra.

For at lære dem det, må jeg være bevidst om mit behov for at tingene skal være på min måde – og give slip på det! I de tilfælde hvor jeg vælger at bestemme, skal de ikke først have valgmuligheden for bagefter at blive manipuleret på plads.

Selvledelse styrker og baner vej til et frit, stærkt og glædesfyldt liv.

Feedback og involvering er guld…..

Er det egentlig nødvendigt eller specielt givende at få karakterer? Er det ligefrem mere skidt end godt?

Jeg har været til 2 eksamener i år – en skriftlig og en mundtlig – og begge gange har det været uden karakterer, men tilbagemelding om ”bestået” eller ”ikke bestået”. Egentlig har jeg det fint, for når jeg lytter til min indre bevidsthed og mærker efter mine egne svar, ved jeg jo godt, hvordan det gik. Efter eksamen hungrede mit ego alligevel ligeså meget efter en karakter, som mange mænd hungrer efter sex 😉 På trods af at jeg i forvejen kendte rammerne for eksamen, var jeg i kort tid ligeså skuffet, som efter jeg så ”En due sad på en gren og funderede over tilværelsen” i biografen. Lad være med at se den 😀

Vi er så vant til at blive vurderet på vores resultat og at der uddannelsesmæssigt klistres et tal på vurderingen. Jeg kunne tydeligt mærke mit automatiske behov for at få lærerens specifikke bedømmelse af mit resultat. På hvor god jeg var. Når venner og familie spurgte ”Hvordan gik det?” og jeg svarede ”fint, jeg bestod”, kunne jeg  nærmest mærke det store spørgsmål ”Hvor godt gjorde du det?” Og efterfølgende, ”Nå, I fik ikke karakterer”. Og min egen trang til at uddybe med ”Jeg gjorde det skide godt”, så ingen var i tvivl.

I skolen og ofte også derhjemme mødes børnene af fortravlede voksne og en meget resultatorienteret tilgang, hvor der er ét rigtigt eller få rigtige svar. De vurderes i høj grad på deres præstationer og på om de lever op til forældrenes forventninger til opførsel. Ikke på deres tilgang, evne til samarbejde, at de har gjort sig umage, på deres mod og kreativitet i processen, men alene på resultatet – der i skolen belønnes med et tal som feedback. Jeg mener, vi må sætte fokus på børnenes styrker, være nysgerrige på deres evner og også interessere os for børnenes meninger om deres rammer og løsning på eventuelle udfordringer. Vi lukker ned for børnenes eminente evne til divergent tænkning, hvis vi som forældre og samfund kun fortæller vores børn, hvordan verden er! I stedet for at lade dem udforske og være med til at definere, hvordan verden kan være. En evne de har naturligt fra fødslen og er gode til, bl.a. fordi de tænker meget umiddelbart, er ukritiske og ikke bekymrer sig og stiller forhindringer op for deres egne ideer.

Divergent tænkning bidrager til kreativitet, innovation og til at tænke i muligheder, hvor vi kan fornemme/sanse hvad der er brug for. Fremtidens samfund har brug for kreativt og selvstændigt tænkende mennesker til vores videnssamfund!

Vores stressende livsstil og fokus på resultatet gør, at mange af os lader os styre af automatiske handlinger og har et højt indhold af stresshormoner i hjernen. Begge dele forhindrer adgang til vores indre bevidsthed og kreativitet. Og de voksnes væremåde smitter af på børnene, der ligeså langsomt får mindre og mindre adgang til deres stærke intuition og kreativitet.

Vi er i kontakt med vores kreativitet og intuition, når vi er bevidst tilstede i nuet, hvor vi kan opleve direkte fra alle vores sanser. Når vi er nærværende og har tillid til vores evner og beslutninger. Når vi ikke bruger alle vores ressourcer på bekymringer og tanker om fremtiden / resultatet og fejl. De mest succesfulde mennesker i verden kaster sig ud i nye ting, laver masser af fejltagelser og lærer af dem! De har i øvrigt ikke nødvendigvis fået de bedste karakterer i skolen.

Jeg tror på, at vi alle sammen har masser af ressourcer og hver især har nogle særlige talenter. Tænk hvis alle mennesker gjorde det, de brænder mest for og er bedst til? Forestil dig hvilken (arbejds)glæde, performance og nye højder det automatisk ville give? Når vi træner det, vi er bedst til, er der potentiale for at blive verdensmestre – og trives med det!

Derfor er det så vigtigt, at vi støtter op om vores børns talenter. Jeg tror, at det er langt mere givende at få feedback på vores indsats. At vi sætter størst fokus på vores styrker og det der virker – og med udgangspunkt i det fortæller, hvad der kan justeres på, så processen mod resultatet bliver endnu bedre. Eksamen er også ”bare” en læringsproces.

Du kan kun gøre dit bedste – resultaterne er ikke op til dig.

Pin It on Pinterest