Derfor opfører Blachman sig som et forurettet barn

Måske så du også X-factor i fredags lige som mig?

Herhjemme er fredag nogenlunde fast familie-hygge-aften.
Gerne hvor både min mand, mine 2 piger og jeg splatter ud på sofaen senest kl. 20.

Nogen gange i 2 lag 😀
Ofte ligger vi i hvert fald med fødder og hoveder halvt over hinanden på kryds og tværs 🙂

Underholdningen står på sangglade mennesker i X-Factor, som ligger i spektret fra stjernegode sangere til fuldstændig håbløse sangtalenter.
Og et dommerpanel som opfører sig overraskende anderledes i deres roller i forhold til hinanden.

Eller er det bare mig?

Jeg har i hvert fald aldrig hørt Blachman sige ja, så mange gange og set han rent faktisk opfører sig ret empatisk og rimeligt respektfuld – ind i mellem.
Måske er det fordi, både Blachman og Remee kæmper om den nye fancy kvinde i flokken og tester hende lidt af?

Hvorfor reagerer Blachman (og andre voksne) så barnligt?

På overfladen ligner vi voksne mennesker.
Men indeni har vi har alle sammen vores indre barn med os.
Det indre barn der har alle vores gode og dårlige oplevelser, følelsesmæssige stemninger og overbevisninger med sig fra barndommen.

Hos nogle støjer det indre barns mindreværdsfølelse mere end hos andre og hos os alle popper det op i vores adfærd som voksne.

Som Blachman viste os i fredags, da han fik kategorien “De gamle” og reagerede med:

Ja, jeg vidste det krafteddeme.
Altså, det er for irriterende. Men sådan er det jo for fanden.

Jeg må bare…, jeg troede bare at jeg lige skulle have en rimelig nem sæson her.
Aarghmen for helvede.

Smider kortet fra sig…
Der er ikke en skid at hente.

Vind bare lortet. Det rager mig en skid.

I har fået det hele forærende. Fedt nok.
Det er bare for irriterende. Det er bare en lortekategori.
Dårligste voksenkategori ever.

Men jeg kan godt finde tre tandløse tosser, der kommer ind.
Vi er færdige nu. Jeg går!

Det er selvfølgelig forskelligt, hvad der trigger os og den måde vi opfører os på.

Vi har jo hver vores bagage med i rygsækken.

Jeg er overbevist om, at fælles for os er:

Jo mindre selvværd vi har, jo mere uhensigtsmæssigt reagerer vi over for os selv og andre, når vi er presset, føler os provokeret eller livet udfordrer os.
Når uretfærdighedsfølelsen rammer os eller vi føler os presset, så reagerer mange af os, som vi gjorde i børnehaven eller skolegården.

Forestil dig din arbejdsplads, hvor nogen er uenige eller en tilspidset situation med din partner.
Luk øjnene og læg mærke til, hvad der dukker op i dine tanker?
Måske husker du både raserianfald, bagtaleri, at der bliver sagt grimme ord, givet skyld og smækket med dørene?

Det meste af tiden er arbejdsmiljøet og stemningen på hjemmefronten måske nok helt okay.
Men lige så snart vi bliver presset eller andres adfærd rammer en skyggeside i os, har vi tildens til at opføre os som et utilpasset barn.
Godt nok stjæler vi ikke hinandens legetøj og mobiler eller giver hinanden buksevand, men alligevel…

Du behøver bare at se et rum af politikere, der diskuterer for at vide præcis, hvad jeg taler om.
Eller Thomas Blachman 😉

Nå, ja og måske dig selv en sjælden gang i mellem på en dårlig dag. Eller hvad?

Jeg tror, vi alle sammen kender til at der nogen gange flyver ord, vi straks efter fortryder, ud af munden på os.

Mit indlæg er ikke skrevet for at hænge Blachman ud. Jeg synes bare, det var et godt eksempel at referere til, så det blev tydeligt, hvad jeg mener.

Som voksne har de fleste af os lært, hvordan det forventes, at vi opfører os.
I kraft af en ydrestyret opdragelse baseret på belønning, straf og voksenmagt.

Men vi har ikke fået styrket vores selvværd nok til, at vi agerer med indre selvledelse for vores egen adfærd og kommunikation, når vores følelser trigges.
Til at vi er så bevidste om vores følelsesmæssige adfærd, at vi kan agere og opføre os empatisk og respektfuldt.
I stedet for at reagere automatisk med en meget følelsesladet og ofte knap så hensigtsmæssigt adfærd.

Også når tingene bliver svære eller ikke lige går, som vi ønsker det!

Det gør nemlig ikke noget godt for nogen – hverken os selv eller vores omgivelser.

Derfor synes jeg, det er enormt vigtigt, at vi som forældre styrker vores barn selvværd.
Med selvværd mener jeg ikke selvtillid.
Men ægte selvværd, som kommer indefra.

Som styrkes af at vi føler os elsket og respekteret, for den vi er. Særligt af de mennesker som er tæt på os.
Uafhængigt af vores præstationer og humør.

Så vi bliver ved med at elske os selv, som vi gør når vi bliver født.

Hvis mig hvordan jeg styrker mit barns selvværd

Mandag aften udsender jeg det næste onlinebrev, hvor de tilmeldte læsere får en gratis øvelse til at styrke deres eget selvværd.

Hvis du også vil have fingre i den, så tilmeld dig mit onlinebrev i dag.

Du får løbende tankevækkende inspiration og øvelser vedrørende indre selvledelse og kommunikation i familie- og arbejdslivet.

PS: Du kan til enhver tid afmelde dig igen, når du føler dig inspireret nok.

Stort smil
Sanne