Hvad er vigtigst for dig og måske dit barn i julen?

Hvad er vigtigst for dig og måske dit barn i julen?

Julemåneden er i gang og om 2 uger starter juleferien for mange af os.

Yehaa….det bliver dejligt 🙂

Jeg synes de første decemberdage er gået lynende stærkt!

Men gør alle måneder, dage og timer egentlig ikke det?

Særligt hvis vi glemmer at være nærværende.

I december er der bare endnu flere ting, som skal gøres og arrangementer på arbejdspladsen, i skolen, børnehaven og i fritiden vil gerne vil nå.

Mange af os glemmer at mærke glæden og nyde tiden, når vi får for travlt.

Det er lidt ærgerligt, når nu det egentlig er glade og ofte hyggelige aktiviteter, vi foretager os i december.

Så nu vil jeg invitere dig til at stoppe op i 5 minutter, i mens du tager nogle dybe vejrtrækninger og skaber ro i din krop.

Hvis du har lyst, kan du lytte til min guidning her og reflektere over de spørgsmål, jeg stiller.

Det tager kun 5 minutter og det kan gøre en stor forskel for din juleferie at blive bevidst om dine svar.

Børn mærker når du er presset eller fortravlet.

Børn er sensitive og kan helt sikkert mærke, hvis du er presset eller har for travlt. Det lægger sig ligesom i stemningen og de suger den til sig. Jeg har haft ret travlt den sidste måned. Med at lave ny hjemmeside og starte forfra med opbygning af community på facebook, forberede opstart hos Sundhedshuset Viby Sj. og kommende kursus – alt sammen ved siden af min anden virksomhed, hvor jeg også har startet nye kunder. Begge mine piger kan helt sikkert  mærke det ekstra pres, der ligger på mig. Min ene datter nægtede at kramme farvel i morges. Den anden kræver ekstra tid om aftenen, når der skal puttes.

Børn mærker og reagerer hurtigt. De kan gå fra ked af det til glad på under et minut. Derfor påvirker din stemning og adfærd dem også hurtigt. Lige i det her tilfælde viser mine børn mig deres reaktioner med deres primære kærlighedssprog. Det kan også komme til udtryk ved f.eks. udfordrende adfærd, tristhed eller indelukkethed.

Så det er helt sikkert tid til at skrue op for mit nærvær igen <3

Hvad synes dit barn mon er vigtigst?

Nu har du måske fundet ud af, hvad der er vigtigt for dig i juleferien.

Men hvad er vigtigst for dig barn?

Hvis du vil vide det, må du spørge dit barn.

Tage en snak ham eller hende om, hvad der skal til for at I alle sammen får en god jul og en glad juleferie.

Eksempler på hvordan du kan gribe det an:

Du kan spørge, hvad dit barn ønsker sig allermest af dig (når det ikke må være gaveønsker)

Du kan spørge hvad dit barn savner allermest i hverdagen og derfor gerne vil have i juleferien?

Du kan lave nogle sedler med behov på, som dit barn kan vælge i mellem og så kan I snakke om det ord, som dit barn vælger. Hvorfor valgte han/hun lige præcis det ord? Hvad betyder ordet for ham/hende?

Eksempler på behov:

Kærlighed, nærhed, mad, tid sammen, accept af den man er, venskab, tryghed, ro, berøring, bevægelse, hensyn, nærvær, ligeværd, leg og sjov, anerkendelse, bestemme selv.

Slut af med at aftale, hvad I hver især kan gøre for at skabe en glædelig jul

Hvornår er du allermest glad?

Hvis din glæde har det med at forsvinde lidt i alle de praktiske gøremål og julegaveindkøb, har du måske brug for at tænke over, hvad der gør dig glad?

Og så gøre det, du finder ud af 🙂

Måske ved du præcis, hvad der vil gøre dig glad?

Ellers har du måske behov for at tænke tilbage på et tidspunkt i dit liv, hvor du havde mindre travlt?

Husk så detaljeret som muligt nogle af de ting, du gjorde, som du plejede at blive glad af.

Måske kan du gøre nogle af de ting i julen?

Eller beslutte nu hvornår i det nye år, du vælger at gøre noget for dig selv, som gør dig glad. Og hvad det er?

Jeg bliver blandt andet glad af musik, koncerter og dans. Derfor har jeg de sidste par år været meget på festival og til koncerter. 2019 starter jeg året med dans i Karmaklubben – jubiii 😀

Når du tager ansvar for din egen livsglæde og tager dig af dine egne behov, som gør dig glad, så stiger dit niveau af oxytocin i kroppen.

Dette hormon nedbrydes af stresshormonet kortisol. Når vi ikke har den rette mængde af oxytocin, så bliver vi lettere sure – især på nogen som slapper af 😉

Vi kigger rundt på alt det der mangler at blive lavet og kan ikke finde ud af at sætte os ned og have det godt.

Det hjælper på din indlevelsesevne og din glæde at få sænket dit niveau af kortisol og opfylde dit behov for ro og restitution.

Min juleferie er et godt tidspunkt til ro, nærvær og glade timer.

Måske er din også?

Eller måske er det noget helt andet, du har brug for?

Det ved du bedst 🙂

Rigtig glædelig jul og et fantastisk nytår til alle jer. <3

Kærlighedsnissen flytter ind – en gratis og anderledes julekalender til dit barn

Kærlighedsnissen flytter ind – en gratis og anderledes julekalender til dit barn

En julekalender med lige så stort fokus på at give som på at få.

Hvad mon det kan være?

Lad mig lige slå fast med det samme – der er ikke noget i vejen med julekalendergaver!

Slet ikke hvis de gives med kærlighed.

Men julen kan nemt komme til at handle meget om gaver og for lidt om kærlighed.

Særligt hvis dit barn ikke oplever gaver som kærlighed. For det er ikke alle børn, der gør det.

Ifølge Gary Chapman forstår vi alle grundlæggende kærlighed gennem 5 kærlighedssprog, som er:

  • Anerkendelse
  • Tid sammen
  • Gaver
  • Tjenester
  • Fysisk kontakt

Det kommer du til at høre mere, hvis du er tilmeldt mine kommende onlinebreve. Du får også en gratis julekalender, der har fokus på at bringe endnu mere glæde og kærlighed ind i din familie i juletiden.

Jeg har lavet en julekalender, som hverken er en adventskalender eller en daglig kalender.

Egentlig tænker jeg den er et supplement til de gaver eller julekalendre, du måske har i forvejen.

”Kærlighedsnissen flytter ind, ” kalder jeg den. Den har fokus på kærlighed, glæde og styrker dit barns selvværd ved at det inviteres til at gøre for sig selv og andre. Jeg har lavet 8 opgaver til dit barn fra Kærlighedsnissen, som du kan lægge til dit barn, de dage som passer dig i løbet af december.

JA TAK – dem vil jeg gerne have

Måske har du hørt andre eksperter på børneområdet fortælle om, hvor godt det er for dit barn at have opgaver i hjemmet. At barnet kan føle sig som en vigtig del af familien, og at det er noget værd for andre?

Det er jeg helt enig i. I min familie har vores børn også praktiske opgaver de er med til jævnligt i hverdagen.

Ikke opgaver de får penge for at lave.

Opgaver som de laver fordi de er en del af familiens fælles opgaver. Når vi hjælper hinanden og børnene også er med til de praktiske ting, bliver der mere tid til hygge med os. Også i mens vi laver de praktiske ting sammen.

Nogle gange.

Andre gange skaber det konflikter, at vores børn skal lave noget herhjemme. Det er min oplevelse, at det kan kræve en del af os som forældre kommunikations- og adfærdsmæssigt at få pligter til at være en god oplevelse for alle, hvor børnene også føler sig værdifulde.

Selvværd udvikles bl.a. når vi føler os værdifulde for de mennesker, vi omgiver os med.

Jeg vil gerne være med til at sprede mere livsglæde, kærlighed og selvværd blandt børn og voksne.

Jeg synes, at de opgaver Kærlighedsnissen giver, bringer fokus på lige præcis disse begreber.

Med de 8 opgaver i julekalenderen ”Kærlighedsnissen flytter ind”, får dit barn opgaver som jeg er ret sikker på, de gerne vil løse uden modstand. Samtidig med at det vil få barnet til at føle sig værdifuld i familien.

I mit onlinebrev til dig sender jeg 2-3 opgaver om ugen, som du frit kan udskrive og lægge i dit barns julesok en af gangen. Du vælger hvilke opgaver, du synes passer ind i jeres familieliv. Og hvor mange. Nogle af dem involverer nemlig også din tid til at være sammen.

Jeg tænker, at Kærlighedsnissens opgaver passer til børn i alderen 5-12 år.

PS: Jeg brugte nogle af opgaverne med succes til mine egne børn forrige år. De vidste godt, at de ikke kom fra en nisse, men fra mig og min mand. Det gør ikke spor, hvis dit barn ikke tror på nisser – du kan godt bruge dem alligevel.

JA TAK – Kærlighedsnissen må flytte ind hos os.

Du kan være med til at sprede glæde og kærlighed til andre familier ved at dele mit blogindlæg, hvis du tænker det kan være sjovt og godt for dem at få kærlighedsnissens opgaver.

Alle kan nå at få kærlighedsnissens opgaver, selvom de ikke er tilmeldt fra starten af. Jeg gensender de første opgaver til nye tilmeldte løbende.

Kærligst fra

Sanne

Har I uhyggelige middage hjemme hos jer?

Har I uhyggelige middage hjemme hos jer?

Hvordan forløbet aftensmåltidet hjemme hos jer?

Er det et hyggeligt tidspunkt, hvor familien samles og snakker sammen?

Har dit barn ro og lyst til at sidde med ved bordet og spise til det er mæt?

Eller………

Spreder der sig hurtigt en dårlig stemning, fordi du forventer at dit barn skal spise og være på en bestemt måde under måltidet – og påtaler det ofte? Bliver det mest af alt til et tidspunkt, hvor du bekymrer dig om, at dit barn ikke spiser noget? Eller måske spiser for meget?

Er det svært at få en samtale i gang, hvor børnene også deltager?

Læs tips til gode samtaleemner nederst i indlægget.

Gør som du gerne vil have dit barn skal gøre

Hos os bruger vi tidspunktet for aftensmad til at samles og være sammen, mens vi spiser. Vi har ikke særlig stort fokus på regler og strikse normer for, hvordan vores børn skal være mens de spiser. Og alligevel har vi selvfølgelig lidt. Det fylder bare ikke ret meget under måltidet i form af irettesættelser af vores børn – som oftest slet ikke.

Vi har primært lært vores børn:

  • At sige tak for mad ved selv at sige det til hinanden hver dag.
  • At fortælle om deres dag ved at vi fortæller først. Derefter stiller vi meget specifikke spørgsmål (måske ud fra vores forhåndsviden om, hvad dagen har budt på) til børnenes dag, hvis de ikke fortæller af sig selv. Jo mindre børn jo mere har de brug for at du stiller specifikke spørgsmål.
  • At sidde nogenlunde ordentligt under maden ved selv at sidde roligt med fødderne på gulvet. (Vi kræver faktisk ikke at vores børn skal sidde helt stille mens de spiser – det er unaturligt for dem og hvorfor skulle de?)
  • At lade være med at prutte ved selv at løbe ud på toilettet, hvis der skal slippes en lille vind 😀 Og sige undskyld, hvis der alligevel slipper en ud, som vi troede kunne slippe af sted helt ubemærket 😉
  • At nyde maden og gøre det til en hyggestund ved at vi selv elsker mad og spiser sammen uden mobiltelefoner, Ipads eller TV.
  • At smage på maden (også helt nyt) ved at vi selv smager og vækker vores børn nysgerrighed. Bl.a. kan vi finde på at sige. Jeg synes, du skal gribe muligheden og prøve at smage. Tænk hvis du faktisk helt vildt godt kan lide det. Forestil dig at du aldrig havde smagt slik, fordi du ikke ville smage på det første gang?
  • At spise uden at smaske højlydt ved at vi selv spiser med lukket mund. (Jeg har virkelig trænet det her punkt, da jeg har det svært med smaskelyde. Det kræver ret meget selvkontrol at styre min reaktion, når nogle smasker.)

Mine børn smasker heldigvis sjældent – og mest, når de spiser slik. Måske siger jeg der: ”Jeg har det rigtig svært med smaskelyde. Vil du hjælpe mig ved at lukke munden, mens du spiser?”

Det er nemlig vigtigt, at blive på din egen banehalvdel og gå efter handlingen frem for personen, når du gerne vil påtale eller irettesætte noget dine børn eller andre gør. Det skader dit barns selvværd, hvis du ofte hakker og irettesætter på hans eller hendes person.

Eksempelvis hvis jeg i stedet for sagde: “Du er simpelthen for ulækker, når du smasker sådan.”

Fokuser på samtalen, hygge og fang dit barns interesse……..

I stedet for at rette dit fokus på, om dit barn lever op til dine regler og normer omkring måltidet. Hvor kommer de normer i øvrigt fra?

Er det dine forældres stemmer, der går igen?

Popper dine normer op og bliver til regler, fordi du er bange for, hvad andre tænker om dig, når du har dine børn med ude?

Eller er det virkelig dine egne autentiske værdier for, hvad du synes er vigtigt?

Hvad er det vigtigste for dig i forholdet til dine børn?

Hvordan vil du gerne have at jeres måltid sammen skal forløbe?

Hvordan kan du bedst bidrage til det?

Hvad skal du eventuelt give slip på for at det sker?

Hvordan vil du gerne opfattes af dine børn?

Hjælp, mit barn vil ikke spise eller spiser for meget

Giv slip på din bekymring om hvor meget og hvor lidt dit barn spiser under måltidet og tag opmærksomheden væk fra det. Læg dine strategier før måltidet. Hav fokus på det ved valg af madvarer og rutiner. F.eks. vedrørende tallerkenstørrelse og portioner i stedet for. Hvis det er et stort problem hos jer, skal der måske noget mere til, som jeg ikke kommer omkring i dette indlæg – men giv slip på kontrollen under måltidet.

Skab fokus på samtalen og glæde omkring middagsbordet i stedet for – inspiration her:

  • Fortæl hver især hvad det bedste og det dårligste har været, der er sket i dag.
  • Lav nogle sedler med emner, I kan tale om. Måske noget du læser på nettet, i avisen, et emne børnene har om på skolen eller i børnehaven eller måske om en hobby en af jer har. Skriv et emne på hver seddel og lad familien skiftes til at trække 1 eller 2 emner pr. dag.
  • Find på jokes I alle kan grine af eller find på noget andet sjovt.
  • Tilmeld dig Legeakademiets nyhedsbrev og få e-bogen ”Gør dit barn klogere på 101 måder”. Der er masser af forslag til emner. Du kan jo altid afmelde dig igen bagefter 😉

Håber I har eller får nogle hyggelige måltider – måske med inspiration her fra.

Tak for inspiration til emne, Anja 🙂

Måske dine venner eller bekendte i dit netværk også gerne vil prøve noget nyt under maden – del gerne 🙂

Hvad gemmer du inderst inde?

Hvad gemmer du inderst inde?

Sidste weekend så jeg Pixars nyeste børnefilm ”Inderst Inde” sammen med mine 2 piger på snart 7 og 9 år.

En helt igennem fantastisk børnefilm!

På en sjov, legende og farverig måde giver filmen os svar på hvad der vælter rundt af store følelser og tanker på øverste etage. Ikke mindst viser filmen også hvordan vores fortolkninger af vores oplevelser og omgivelsers væremåde påvirker os hele vejen op igennem vores liv og danner vores overbevisninger og personlighed.

Min mindste datter synes vist filmen var lidt lang til sidst, men ”Inderst Inde” har helt sikkert sat tanker i gang hos min største datter. Og hos mig – i forhold til hvordan jeg bedre kan få snak om følelser ned i børnehøjde.

Min største datter og jeg har aftalt, at vi skal hygge os med at lave noget sammen i eftermiddag. Hendes første forslag: Skal vi så ikke tage i biografen igen og se ”Inderst inde”? Det vil JEG helt vildt gerne, da jeg sagtens kan se den igen for at få flere detaljer! Dog synes den fornuftige stemme i mig, at vi skal vente til den udkommer som DVD eller streamingfilm. Keeeedeligt med den fornuft 🙂

Der findes flere teorier om menneskets grundfølelser. Ifølge Irene Østrich, en af Danmarks førende psykologer inden for det kognitive område, har vi følgende 6 grundfølelser, som alle andre følelser udspringer fra:

  • glæde
  • sorg (tristhed)
  • frygt
  • vrede
  • væmmelse (afsky)
  • overraskelse

Vi er ekstremt styret af vores følelsers drivkraft. Det betyder, at vores følelser motiverer os kraftig til at foretage handlinger – både bevidst og ubevidst. En stor del af vores adfærd sker, fordi vi forsøger at undgå de ubehagelige følelser, som vi ikke ønsker i vores liv, men vi lader os selvfølgelig også drive af det, som giver os positive følelser, som vi gerne vil opnå.

Hvad lader du dig styre mest af?

Tænk på en situation som barn eller (måske nu!), hvor du har gjort noget for at opnå anerkendelse fra dine forældre?

Tænk på en situation som barn eller (måske nu!), hvor du undgår at gøre noget, som kan vække dine forældres kritik, vrede eller tristhed, som bevirker at du får en ubehagelig følelse?

Accept af børns følelser giver glade børn med højt selvværd

Det er vigtigt at lære os selv og vores børn, at alle følelser er ok. Også dem som vi forældre kan have svært ved at tackle på grund af vores normer, skyggesider, temperament eller lign.

Når vi accepterer vores børn følelser, så accepterer vi dem for hvem de er og det giver højt selvværd.

Følelser kommer og går. En følelse ikke varer ret længe af gangen, hvis vi tager i mod den og virkelig giver os selv lov til at mærke dem i kroppen. Vi snakker måske 3 minutter. Børn er helt eminent gode til at mærke sig selv, indtil vi piller den evne ud af dem med vores reaktioner og kommunikation. Helt naturligt går børn igennem mange forskellige følelser på en dag. De går hurtigt ind og ud af deres tilstande – græder, griner, råber, slår og viser kærlighed. Naturligt og ligetil – uden at hænge fast i deres tilstand.

Problemerne med vores følelser opstår, når vi nægter at mærke og lytte til det, der er. Så får de lov til at fylde alt for meget alt for længe uden egentlig at få plads til at være der.

For mange er det let nok at rumme, når vi selv og vores børn er glade. Eller er det? Kender du nogle voksne som ind i mellem synes at børnenes begejstring fylder for meget og kommer ud af kontrol? Eller kender du nogen, som har svært ved at give sig selv lov til at være alt for glad i for lang tid af gangen? Altså ikke dig selvfølgelig. Men måske en du kender har det sådan? 😉 Jeg kender det i hvert fald fra mig selv. At tristheden trækker i mig, når jeg føler mig alt for glad. Særligt før jeg begyndte at meditere og gå mere efter mine passioner.

Dine følelser påvirker din krop rent biokemisk. Derfor kan det faktisk være svært at føle og mærke ægte glæde, hvis du en stor del af dit liv f.eks. har følt tristhed, som du ikke har taget dig kærligt af. Det kan føles utrygt og ubehageligt at give slip på en følelse, du er blevet afhængig af, da kroppen også er afhængig af den rent biokemisk. Her hjælper meditation og mindfulness dig til at skabe en anden biokemi i din krop. En biokemi der gør det nemmere at give plads til glæden.

Vi må være nærværende over for vores egen og vores børns tristhed, vrede, frygt og afsky. Komme dem i møde med rummelighed, accept og omsorg. Så glæden kan få luft til at fylde meget, selvom de negative grundfølelser er i overtal. Så der dannes grobund for at glæden kan fylde igen efter en svær periode.

Det kræver træning og nye vaner at håndtere sine børns følelser på en imødekommende måde. Vi er så vant til at sige

”Det er da ikke noget at være ked af”
”Det er da ikke noget at blive så vred over”
”Det skal du ikke være bange for” osv.

I stedet for at sige

”Jeg fornemmer, at du er ked af det, er du det?”
”Jeg kan se, at det gør dig vred. Ved du hvad du føler dig vred over?”
”Der blev du godt nok bange. Er du sikker på, at det nu også er farligt? Skal vi undersøge det sammen?”.

Kan du høre og mærke forskellen?

Hvilken kommunikationsmåde rummer mest respekt, accept og nærvær?

Jeg kan kun anbefale dig at se filmen ”Inderst Inde” sammen med dine børn

Har dine reaktioner magten over dig eller leder du dig selv?

Min sommerferie er nydt, med alt hvad den indebar af gode oplevelser, nærvær, hyggelige stunder med børn og læsning om aftenen i teltet – og masser af konflikter i mellem vores børn. Så jeg har virkelig haft brug for mine egne råd til andre denne sommer 😀

Hvordan har din ferie været? Jeg er lidt nysgerrig! Har nogle af jer reflekteret over eller brugt noget af mit input fra sidste blogindlæg om sommerferie? Vil du dele det med mig?

Apropos konflikter – jeg skal love for, at der har været god læring til os alle på det område i vores ferie i år, børn som voksne. Vores piger er meget tætte og ligger også tæt på hinanden aldersmæssigt. Samtidig er de ekstremt forskellige i deres styrker og udfordringer og til tider meget jaloux på hinanden. Også i forhold til os forældre, hvor de kæmper om opmærksomhed fra den samme forælder på samme tid. Så de har et typisk søskende had-kærlighedsforhold. De kan virkelig irritere hinanden for øjeblikket. Den mindste vil ha´og gøre det samme som storesøster altid og elsker at være sammen med hende og hendes veninder. Storesøster vil gerne frigøre sig og bare have fred for lillesøster. Og så hjalp det heller ikke at de kom helt ud af rytme søvnmæssigt fra start af og sov meget sent hver aften fordi vi sov i telt i larmende omgivelser. Der har været mange voldsomme skænderier og nærmest slåskampe mellem børnene i vores ferie. Måske skal jeg kræve feriepengene tilbage, fordi jeg midt i min ferie nærmest er blevet gjort klar til et kommende kursusforløb, jeg vil lave for forældre senere på året?! 😀

Fra kærlig til aggressiv monster mor

Vi lader os nemt smitte af andres humør helt automatisk. Blandt andet på grund af spejlneuronerne i vores hjerne. Samtidig har vores mønstre, (som er dannet igennem vores oplevelser og tolkningen af dem i  vores barndom), og vores reptilhjerne meget stor magt over vores reaktioner. Hvis ikke vi er meget opmærksomme på at vælge vores egen tilstand, så kan en dårlig stemning hurtig sprede sig og vare meget længe. Og når vores reaktioner kører på autopilot kan vi f.eks. meget hurtigt springe i luften, når børnenes adfærd er udfordrende. Jeg har haft stort fokus på selvledelse af min tilstand og mine automatiske reaktioner denne sommer. Både i forhold til alle vores konflikter, men også bare mere generelt. Hvis du ikke har set min videohilsen fra min sommerferie omhandlende nærvær og brud med automatiske mønstre, kan du se den her.

Før i tiden ville min automatiske reaktion på konflikterne med garanti have været råbende, dømmende og fyldt med irritation. Selvom jeg havde læst den ene bog efter den anden om børneudvikling og “børneopdragelse”, var jeg ikke i stand til at være som jeg gerne ville, fordi mine automatiske reaktioner styrede mig. Så jeg er stolt af, at jeg det meste af tiden håndterede de mange konflikter med stor rummelighed, kærligt og neutralt uden at være dømmende. At jeg i højere grad vejledte dem end at skælde ud, ved at vi hver gang talte om, hvordan de kan håndtere deres vrede i stedet for at slå. Samtidig med at jeg bestemt sagde fra over for voldsom adfærd og skilte dem ad. Vrede er en helt naturlig og sund følelse at mærke, når vores grænser bliver overtrådt. Børn må gerne være uenige, jaloux og vrede, men det skal ikke vises ved at slå. Jeg tror helt klart, at mindfulness er årsagen til, at det var muligt for mig at tage selvledelse for min tilstand størstedelen af tiden. Jeg centrerede mig selv og fulgte sådan set mine egne råd fra min gratis e-bog, som du er så velkommen til at hente Ja tak til e-bog

  1. Stop op – fokuser på det der er omkring dig.
  2. Tag et par dybe indåndinger, mens du iagttager, hvilke følelser situationen trigger i dig.
  3. Lyt til og se dit barn. Beskriv hvad du ser. Sæt ord på følelserne. Vær nærværende over for den bagvedliggende grund til konflikten. Spørg ind til det eller sæt ord på det, du gætter på er årsagen. Dit barn skal nok sige fra, hvis du gætter forkert.
  4. Fokuser på det der sker lige nu og spørg dig selv, hvad der virkelig er vigtigt i dette øjeblik.
  5. Giv information i stedet for skæld ud, kritik eller lignende.

For at kunne reagere sådan, skal du have balance i det autonome nervesystem samtidig med at det skal indarbejdes som en vane, da det jo skal foregå på meget kort tid. Daglig meditation ændrer nervesystemet på en måde, som gør at du nemmere kan bevare roen og styre dine reaktioner.

Efter 14 dage omgivet af konflikter i et omfang, jeg aldrig har prøvet før, lod jeg mig alligevel en dag trigge meget og blev så gal, at jeg reagerede prompte og sprang i luften med et råbende “SÅ STOPPER DU”, mens jeg uden at tænke over det slog ud efter skulderen på min datter, som lige havde sat neglene i mig meget hårdt med hele klør 5. Det er aldrig sket før og det kommer nok heller ikke til at ske igen.

Dårlig reaktion? Ja, det synes jeg – men meget menneskelig. Fuldstændig styret af reptilhjernen som pr. automatik reagerer med kamp, frys eller flygt, når vi presses.

Blev jeg ked af det? Bestemt, jeg havde det elendigt bagefter.

Blev min datter ked af det? Absolut, hun græd indtil vi fik ro på igen.

Hvordan blev vi forsonet? Ved at jeg sagde undskyld og spurgte, hvordan jeg kunne gøre det godt igen. Altså efter vi lige havde haft en snak om episoden og hendes adfærd også. Jeg tog ansvar for min reaktion – også selvom det kan føles uretfærdigt, når jeg synes det var min datter der startede 😉

Husk vores børn gør ikke som vi siger, men som vi gør. Så når jeg tager ansvar for mine reaktioner, lærer mine børn det sikkert også en dag.

PS: Det er selvfølgelig også derfor, vi gerne skal kunne styre vores egne reaktioner. Børn lærer ikke at stoppe med at nive ved at blive nevet igen eller taget hårdt fat i, men ved at lære de færdigheder, som de mangler for at kunne reagere anderledes.

Åååh, nej er min datter nu ødelagt for resten af livet

Vi har alle sammen noget med i bagagen på vores udviklingsvej.

Jeg ved ikke hvad hun har dannet af overbevisninger lige i den her situation.

Men jeg ved, at der er været så rigeligt at lignende situationer, hvor hun er blevet forstået, rummet og hjulpet kærligt videre. Og et eller andet sted tænker jeg, at det må være en befrielse for vores børn, at vi voksne heller ikke er fejlfrie. Vi gør alle sammen, det bedste vi kan, med de ressourcer vi har lige der.

Så nej, jeg tror ikke at min datter eller andre børn bliver ødelagt af den slags reaktioner ind i mellem. Så længe der er overvægt af reaktioner med nærvær og empati. Når viljen til at se barnets positive hensigt med en handling og forståelse for vores barn er tilstede. At vi er nysgerrige på vores barns hensigt frem for at hive dommen frem med det samme. Så jeg er tilhænger af, at vi voksne i langt højere grad reagerer med imødekommenhed, nærvær og empati end med ubevidste reaktioner og aggression. Samt at vi kan lede os selv til at stoppe en eventuel uhensigtsmæssig reaktion hurtigt og tage ansvar for at løse situationen. Det er efter min mening ALTID den voksnes ansvar at tage lederskab for at komme tilbage i den gode tilstand og kærlige relation med sit barn.

Jeg tror mine børn har lært meget denne her sommerferie og deres konflikter er igen blevet færre og mindre voldsomme.

Er der sammenhæng mellem dit overskud, din evne til nærvær og dine reaktioner?

Måske er dit overskud rimeligt ok lige nu, hvor du lige har haft ferie og mange aktiviteter har været sat på stand by i mange uger?
Hvordan var det før ferien? Føler du generelt et stort overskud og nærvær? Eller kan du trænge til at komme mere stabilt i balance?

Er du altid blid som et lam eller kender du til at springe op som en trold af æsken? Please, sig det ikke kun er mig, der har det sådan 😉

Har du ofte så travlt eller din opmærksomhed andre steder, at du ikke er bevidst nærværende i det du gør og siger lige her og nu?

Reagerer du forskelligt på nogenlunde den samme situation, alt efter hvilken tilstand du selv er i den dag?

Føler du dig ind i mellem underskudsagtig? Som i træt, småirriteret og i underskud af energi og balance i krop og sind – eller vil du vide mere om, hvordan du kan få endnu større overskud, glæde samt føle dig centreret og klarsynet under pres?

Du er velkommen til at deltage i min gratis workshop i mindfulness den 26. august 2015, hvor du både vil få øvelser og høre teori om hvorfor og hvordan mindfulness virker. Jeg fortæller også om, hvad du kan få ud af at deltage på mit 7 ugers mindfulness kursusforløb.

Jeg vil gerne vide mere nu! Værsgo – du kan allerede nu læse om forløbet på min hjemmeside.

Pin It on Pinterest

Sjelstad bruger cookies på den her hjemmeside for at forbedre din brugeroplevelse og til at undersøge, hvordan hjemmesiden bliver brugt. Klik for accept. Mere info

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk