af Sanne | dec 9, 2018 | Børn, Familie, Glæde, Kærlighed, Nærvær
Julemåneden er i gang og om 2 uger starter juleferien for mange af os.
Yehaa….det bliver dejligt 🙂
Jeg synes de første decemberdage er gået lynende stærkt!
Men gør alle måneder, dage og timer egentlig ikke det?
Særligt hvis vi glemmer at være nærværende.
I december er der bare endnu flere ting, som skal gøres og arrangementer på arbejdspladsen, i skolen, børnehaven og i fritiden vil gerne vil nå.
Mange af os glemmer at mærke glæden og nyde tiden, når vi får for travlt.
Det er lidt ærgerligt, når nu det egentlig er glade og ofte hyggelige aktiviteter, vi foretager os i december.
Så nu vil jeg invitere dig til at stoppe op i 5 minutter, i mens du tager nogle dybe vejrtrækninger og skaber ro i din krop.
Hvis du har lyst, kan du lytte til min guidning her og reflektere over de spørgsmål, jeg stiller.
Det tager kun 5 minutter og det kan gøre en stor forskel for din juleferie at blive bevidst om dine svar.
Børn mærker når du er presset eller fortravlet.
Børn er sensitive og kan helt sikkert mærke, hvis du er presset eller har for travlt. Det lægger sig ligesom i stemningen og de suger den til sig. Jeg har haft ret travlt den sidste måned. Med at lave ny hjemmeside og starte forfra med opbygning af community på facebook, forberede opstart hos Sundhedshuset Viby Sj. og kommende kursus – alt sammen ved siden af min anden virksomhed, hvor jeg også har startet nye kunder. Begge mine piger kan helt sikkert mærke det ekstra pres, der ligger på mig. Min ene datter nægtede at kramme farvel i morges. Den anden kræver ekstra tid om aftenen, når der skal puttes.
Børn mærker og reagerer hurtigt. De kan gå fra ked af det til glad på under et minut. Derfor påvirker din stemning og adfærd dem også hurtigt. Lige i det her tilfælde viser mine børn mig deres reaktioner med deres primære kærlighedssprog. Det kan også komme til udtryk ved f.eks. udfordrende adfærd, tristhed eller indelukkethed.
Så det er helt sikkert tid til at skrue op for mit nærvær igen <3
Hvad synes dit barn mon er vigtigst?
Nu har du måske fundet ud af, hvad der er vigtigt for dig i juleferien.
Men hvad er vigtigst for dig barn?
Hvis du vil vide det, må du spørge dit barn.
Tage en snak ham eller hende om, hvad der skal til for at I alle sammen får en god jul og en glad juleferie.
Eksempler på hvordan du kan gribe det an:
Du kan spørge, hvad dit barn ønsker sig allermest af dig (når det ikke må være gaveønsker)
Du kan spørge hvad dit barn savner allermest i hverdagen og derfor gerne vil have i juleferien?
Du kan lave nogle sedler med behov på, som dit barn kan vælge i mellem og så kan I snakke om det ord, som dit barn vælger. Hvorfor valgte han/hun lige præcis det ord? Hvad betyder ordet for ham/hende?
Eksempler på behov:
Kærlighed, nærhed, mad, tid sammen, accept af den man er, venskab, tryghed, ro, berøring, bevægelse, hensyn, nærvær, ligeværd, leg og sjov, anerkendelse, bestemme selv.
Slut af med at aftale, hvad I hver især kan gøre for at skabe en glædelig jul
Hvornår er du allermest glad?
Hvis din glæde har det med at forsvinde lidt i alle de praktiske gøremål og julegaveindkøb, har du måske brug for at tænke over, hvad der gør dig glad?
Og så gøre det, du finder ud af 🙂
Måske ved du præcis, hvad der vil gøre dig glad?
Ellers har du måske behov for at tænke tilbage på et tidspunkt i dit liv, hvor du havde mindre travlt?
Husk så detaljeret som muligt nogle af de ting, du gjorde, som du plejede at blive glad af.
Måske kan du gøre nogle af de ting i julen?
Eller beslutte nu hvornår i det nye år, du vælger at gøre noget for dig selv, som gør dig glad. Og hvad det er?
Jeg bliver blandt andet glad af musik, koncerter og dans. Derfor har jeg de sidste par år været meget på festival og til koncerter. 2019 starter jeg året med dans i Karmaklubben – jubiii 😀
Når du tager ansvar for din egen livsglæde og tager dig af dine egne behov, som gør dig glad, så stiger dit niveau af oxytocin i kroppen.
Dette hormon nedbrydes af stresshormonet kortisol. Når vi ikke har den rette mængde af oxytocin, så bliver vi lettere sure – især på nogen som slapper af 😉
Vi kigger rundt på alt det der mangler at blive lavet og kan ikke finde ud af at sætte os ned og have det godt.
Det hjælper på din indlevelsesevne og din glæde at få sænket dit niveau af kortisol og opfylde dit behov for ro og restitution.
Min juleferie er et godt tidspunkt til ro, nærvær og glade timer.
Måske er din også?
Eller måske er det noget helt andet, du har brug for?
Det ved du bedst 🙂
Rigtig glædelig jul og et fantastisk nytår til alle jer. <3
af Sanne | nov 29, 2015 | Børn, Familie, Kærlighed, selvværd
En julekalender med lige så stort fokus på at give som på at få.
Hvad mon det kan være?
Lad mig lige slå fast med det samme – der er ikke noget i vejen med julekalendergaver!
Slet ikke hvis de gives med kærlighed.
Men julen kan nemt komme til at handle meget om gaver og for lidt om kærlighed.
Særligt hvis dit barn ikke oplever gaver som kærlighed. For det er ikke alle børn, der gør det.
Ifølge Gary Chapman forstår vi alle grundlæggende kærlighed gennem 5 kærlighedssprog, som er:
- Anerkendelse
- Tid sammen
- Gaver
- Tjenester
- Fysisk kontakt
Det kommer du til at høre mere, hvis du er tilmeldt mine kommende onlinebreve. Du får også en gratis julekalender, der har fokus på at bringe endnu mere glæde og kærlighed ind i din familie i juletiden.
Jeg har lavet en julekalender, som hverken er en adventskalender eller en daglig kalender.
Egentlig tænker jeg den er et supplement til de gaver eller julekalendre, du måske har i forvejen.
”Kærlighedsnissen flytter ind, ” kalder jeg den. Den har fokus på kærlighed, glæde og styrker dit barns selvværd ved at det inviteres til at gøre for sig selv og andre. Jeg har lavet 8 opgaver til dit barn fra Kærlighedsnissen, som du kan lægge til dit barn, de dage som passer dig i løbet af december.
JA TAK – dem vil jeg gerne have
Måske har du hørt andre eksperter på børneområdet fortælle om, hvor godt det er for dit barn at have opgaver i hjemmet. At barnet kan føle sig som en vigtig del af familien, og at det er noget værd for andre?
Det er jeg helt enig i. I min familie har vores børn også praktiske opgaver de er med til jævnligt i hverdagen.
Ikke opgaver de får penge for at lave.
Opgaver som de laver fordi de er en del af familiens fælles opgaver. Når vi hjælper hinanden og børnene også er med til de praktiske ting, bliver der mere tid til hygge med os. Også i mens vi laver de praktiske ting sammen.
Nogle gange.
Andre gange skaber det konflikter, at vores børn skal lave noget herhjemme. Det er min oplevelse, at det kan kræve en del af os som forældre kommunikations- og adfærdsmæssigt at få pligter til at være en god oplevelse for alle, hvor børnene også føler sig værdifulde.
Selvværd udvikles bl.a. når vi føler os værdifulde for de mennesker, vi omgiver os med.
Jeg vil gerne være med til at sprede mere livsglæde, kærlighed og selvværd blandt børn og voksne.
Jeg synes, at de opgaver Kærlighedsnissen giver, bringer fokus på lige præcis disse begreber.
Med de 8 opgaver i julekalenderen ”Kærlighedsnissen flytter ind”, får dit barn opgaver som jeg er ret sikker på, de gerne vil løse uden modstand. Samtidig med at det vil få barnet til at føle sig værdifuld i familien.
I mit onlinebrev til dig sender jeg 2-3 opgaver om ugen, som du frit kan udskrive og lægge i dit barns julesok en af gangen. Du vælger hvilke opgaver, du synes passer ind i jeres familieliv. Og hvor mange. Nogle af dem involverer nemlig også din tid til at være sammen.
Jeg tænker, at Kærlighedsnissens opgaver passer til børn i alderen 5-12 år.
PS: Jeg brugte nogle af opgaverne med succes til mine egne børn forrige år. De vidste godt, at de ikke kom fra en nisse, men fra mig og min mand. Det gør ikke spor, hvis dit barn ikke tror på nisser – du kan godt bruge dem alligevel.
JA TAK – Kærlighedsnissen må flytte ind hos os.
Du kan være med til at sprede glæde og kærlighed til andre familier ved at dele mit blogindlæg, hvis du tænker det kan være sjovt og godt for dem at få kærlighedsnissens opgaver.
Alle kan nå at få kærlighedsnissens opgaver, selvom de ikke er tilmeldt fra starten af. Jeg gensender de første opgaver til nye tilmeldte løbende.
Kærligst fra
Sanne
af Sanne | jun 21, 2015 | Børn, Konflikthåndtering
Fire børn på 6-7 år kommer løbende i mod mig. Jeg er på min datters skole i frikvarteret.
Den forreste dreng (X) græder og råber til mig ”Han vil slå mig”. Vil du hjælpe mig?
Drengen bagved (Y) er gal. Stopper op men bliver ved med at råbe truende til X.
Jeg siger: ”Du ser gal ud. Det må der være en grund til, som jeg gerne vil høre om lidt. Det ser ikke ud som om, det er rart at være så vred. Se hvor ked af det X er, det føles sikkert heller ikke rart.
Jeg sætter mig ned på hug og siger til begge børn. ”Tag det roligt begge to. Træk lige vejret helt ned i maven, så finder vi en løsning”.
Lad mig først høre jer begge to fortælle, hvad der skete. En af gangen.
X fortæller: ”Vi legede fangeleg og pludselig begynder Y at råbe, sparke og slå efter mig. De andre 2 børn der er med nikker.
Mig: ”Det gør dig bange og ked af det”? X: ”Ja, snøfter og nikker med hovedet”.
Må jeg høre dig fortælle, hvad der skete Y?
Y: ”Vi leger fangeleg og de andre binder mig ind i et sjippetorv. Jeg råber, de skal stoppe. Det gør de ikke”.
Mig: ”Føler du det er ubehageligt”? Y: ”Ja meget”.
Mig: ”Så du bliver frustreret. Du føler, at det eneste du kan gøre for at komme fri er at slå”? Y: ”Ja præcis”
Mig til begge drenge: Hvad kan I gøre en anden gang, hvis noget lignende skulle ske?
X: ”Jeg kan huske at stoppe, når Y siger stop”.
Y: ”Jeg kan løbe væk efter hjælp, når jeg er kommet fri. I stedet for at løbe efter X for at slå ham”.
Mig: ”Er I begge to okay med hinanden nu”? Ja, siger begge drenge.
Jeg synes, det er et godt eksempel på at konflikter, kan løses med nærvær og god kommunikation. Uden at skælde ud. Uden at gøre nogen forkerte. Bare ved at give sig tid, lytte aktivt og sætte ord på deres følelser.
Egentlig havde jeg travlt. Skulle nå tandlægen. Det er ofte i de situationer, vi tager den løsning, som vi tror er hurtigere. Dømmer og skælder ud. Hvordan tror du situationen, havde set ud, hvis jeg havde skældt dem ud i stedet for? Hvis jeg ikke havde givet mig tid til at høre historien bag, ville jeg nok have trøstet X og primært have skældt Y ud, for at ville slå. Ville det være rimeligt? Hvad ville det gøre ved Y’s selvfølelse?
Det er ikke altid det lykkes helt lige så godt herhjemme. Som familie er vi viklet meget mere ind i hinanden følelsesmæssigt – både børn og voksne. Vores børns adfærd trigger i endnu højere grad vores automatiske reaktioner og gamle ubevidste mønstre, som vi har med os fra livet. Mange af os kan nok heller ikke sige os helt fri for, at sidestille vores evne som forældre med vores barns adfærds. Barnets adfærd rammer nogen gange lige ned i vores skyggesider. (De sider af os som, som vi ikke vil acceptere, vi har.) Derfor kan det være lidt sværere. Men det sker tit. Jeg øver mig. Ja, vi øver os alle sammen herhjemme og bliver bedre og bedre til at forstå hinanden.
PS: Jeg nåede tandlægen til tiden 🙂
Seneste kommentarer