af Sanne | jan 23, 2016 | indre barn, selvværd
Måske så du også X-factor i fredags lige som mig?
Herhjemme er fredag nogenlunde fast familie-hygge-aften.
Gerne hvor både min mand, mine 2 piger og jeg splatter ud på sofaen senest kl. 20.
Nogen gange i 2 lag 😀
Ofte ligger vi i hvert fald med fødder og hoveder halvt over hinanden på kryds og tværs 🙂
Underholdningen står på sangglade mennesker i X-Factor, som ligger i spektret fra stjernegode sangere til fuldstændig håbløse sangtalenter.
Og et dommerpanel som opfører sig overraskende anderledes i deres roller i forhold til hinanden.
Eller er det bare mig?
Jeg har i hvert fald aldrig hørt Blachman sige ja, så mange gange og set han rent faktisk opfører sig ret empatisk og rimeligt respektfuld – ind i mellem.
Måske er det fordi, både Blachman og Remee kæmper om den nye fancy kvinde i flokken og tester hende lidt af?
Hvorfor reagerer Blachman (og andre voksne) så barnligt?
På overfladen ligner vi voksne mennesker.
Men indeni har vi har alle sammen vores indre barn med os.
Det indre barn der har alle vores gode og dårlige oplevelser, følelsesmæssige stemninger og overbevisninger med sig fra barndommen.
Hos nogle støjer det indre barns mindreværdsfølelse mere end hos andre og hos os alle popper det op i vores adfærd som voksne.
Som Blachman viste os i fredags, da han fik kategorien “De gamle” og reagerede med:
Ja, jeg vidste det krafteddeme.
Altså, det er for irriterende. Men sådan er det jo for fanden.
Jeg må bare…, jeg troede bare at jeg lige skulle have en rimelig nem sæson her.
Aarghmen for helvede.
Smider kortet fra sig…
Der er ikke en skid at hente.
Vind bare lortet. Det rager mig en skid.
I har fået det hele forærende. Fedt nok.
Det er bare for irriterende. Det er bare en lortekategori.
Dårligste voksenkategori ever.
Men jeg kan godt finde tre tandløse tosser, der kommer ind.
Vi er færdige nu. Jeg går!
Det er selvfølgelig forskelligt, hvad der trigger os og den måde vi opfører os på.
Vi har jo hver vores bagage med i rygsækken.
Jeg er overbevist om, at fælles for os er:
Jo mindre selvværd vi har, jo mere uhensigtsmæssigt reagerer vi over for os selv og andre, når vi er presset, føler os provokeret eller livet udfordrer os.
Når uretfærdighedsfølelsen rammer os eller vi føler os presset, så reagerer mange af os, som vi gjorde i børnehaven eller skolegården.
Forestil dig din arbejdsplads, hvor nogen er uenige eller en tilspidset situation med din partner.
Luk øjnene og læg mærke til, hvad der dukker op i dine tanker?
Måske husker du både raserianfald, bagtaleri, at der bliver sagt grimme ord, givet skyld og smækket med dørene?
Det meste af tiden er arbejdsmiljøet og stemningen på hjemmefronten måske nok helt okay.
Men lige så snart vi bliver presset eller andres adfærd rammer en skyggeside i os, har vi tildens til at opføre os som et utilpasset barn.
Godt nok stjæler vi ikke hinandens legetøj og mobiler eller giver hinanden buksevand, men alligevel…
Du behøver bare at se et rum af politikere, der diskuterer for at vide præcis, hvad jeg taler om.
Eller Thomas Blachman 😉
Nå, ja og måske dig selv en sjælden gang i mellem på en dårlig dag. Eller hvad?
Jeg tror, vi alle sammen kender til at der nogen gange flyver ord, vi straks efter fortryder, ud af munden på os.
Mit indlæg er ikke skrevet for at hænge Blachman ud. Jeg synes bare, det var et godt eksempel at referere til, så det blev tydeligt, hvad jeg mener.
Som voksne har de fleste af os lært, hvordan det forventes, at vi opfører os.
I kraft af en ydrestyret opdragelse baseret på belønning, straf og voksenmagt.
Men vi har ikke fået styrket vores selvværd nok til, at vi agerer med indre selvledelse for vores egen adfærd og kommunikation, når vores følelser trigges.
Til at vi er så bevidste om vores følelsesmæssige adfærd, at vi kan agere og opføre os empatisk og respektfuldt.
I stedet for at reagere automatisk med en meget følelsesladet og ofte knap så hensigtsmæssigt adfærd.
Også når tingene bliver svære eller ikke lige går, som vi ønsker det!
Det gør nemlig ikke noget godt for nogen – hverken os selv eller vores omgivelser.
Derfor synes jeg, det er enormt vigtigt, at vi som forældre styrker vores barn selvværd.
Med selvværd mener jeg ikke selvtillid.
Men ægte selvværd, som kommer indefra.
Som styrkes af at vi føler os elsket og respekteret, for den vi er. Særligt af de mennesker som er tæt på os.
Uafhængigt af vores præstationer og humør.
Så vi bliver ved med at elske os selv, som vi gør når vi bliver født.
Hvis mig hvordan jeg styrker mit barns selvværd
Mandag aften udsender jeg det næste onlinebrev, hvor de tilmeldte læsere får en gratis øvelse til at styrke deres eget selvværd.
Hvis du også vil have fingre i den, så tilmeld dig mit onlinebrev i dag.
Du får løbende tankevækkende inspiration og øvelser vedrørende indre selvledelse og kommunikation i familie- og arbejdslivet.
PS: Du kan til enhver tid afmelde dig igen, når du føler dig inspireret nok.
Stort smil
Sanne
af Sanne | sep 18, 2015 | forældreskab, Følelser, Mindfulness
Sidste weekend så jeg Pixars nyeste børnefilm ”Inderst Inde” sammen med mine 2 piger på snart 7 og 9 år.
En helt igennem fantastisk børnefilm!
På en sjov, legende og farverig måde giver filmen os svar på hvad der vælter rundt af store følelser og tanker på øverste etage. Ikke mindst viser filmen også hvordan vores fortolkninger af vores oplevelser og omgivelsers væremåde påvirker os hele vejen op igennem vores liv og danner vores overbevisninger og personlighed.
Min mindste datter synes vist filmen var lidt lang til sidst, men ”Inderst Inde” har helt sikkert sat tanker i gang hos min største datter. Og hos mig – i forhold til hvordan jeg bedre kan få snak om følelser ned i børnehøjde.
Min største datter og jeg har aftalt, at vi skal hygge os med at lave noget sammen i eftermiddag. Hendes første forslag: Skal vi så ikke tage i biografen igen og se ”Inderst inde”? Det vil JEG helt vildt gerne, da jeg sagtens kan se den igen for at få flere detaljer! Dog synes den fornuftige stemme i mig, at vi skal vente til den udkommer som DVD eller streamingfilm. Keeeedeligt med den fornuft 🙂
Der findes flere teorier om menneskets grundfølelser. Ifølge Irene Østrich, en af Danmarks førende psykologer inden for det kognitive område, har vi følgende 6 grundfølelser, som alle andre følelser udspringer fra:
- glæde
- sorg (tristhed)
- frygt
- vrede
- væmmelse (afsky)
- overraskelse
Vi er ekstremt styret af vores følelsers drivkraft. Det betyder, at vores følelser motiverer os kraftig til at foretage handlinger – både bevidst og ubevidst. En stor del af vores adfærd sker, fordi vi forsøger at undgå de ubehagelige følelser, som vi ikke ønsker i vores liv, men vi lader os selvfølgelig også drive af det, som giver os positive følelser, som vi gerne vil opnå.
Hvad lader du dig styre mest af?
Tænk på en situation som barn eller (måske nu!), hvor du har gjort noget for at opnå anerkendelse fra dine forældre?
Tænk på en situation som barn eller (måske nu!), hvor du undgår at gøre noget, som kan vække dine forældres kritik, vrede eller tristhed, som bevirker at du får en ubehagelig følelse?
Accept af børns følelser giver glade børn med højt selvværd
Det er vigtigt at lære os selv og vores børn, at alle følelser er ok. Også dem som vi forældre kan have svært ved at tackle på grund af vores normer, skyggesider, temperament eller lign.
Når vi accepterer vores børn følelser, så accepterer vi dem for hvem de er og det giver højt selvværd.
Følelser kommer og går. En følelse ikke varer ret længe af gangen, hvis vi tager i mod den og virkelig giver os selv lov til at mærke dem i kroppen. Vi snakker måske 3 minutter. Børn er helt eminent gode til at mærke sig selv, indtil vi piller den evne ud af dem med vores reaktioner og kommunikation. Helt naturligt går børn igennem mange forskellige følelser på en dag. De går hurtigt ind og ud af deres tilstande – græder, griner, råber, slår og viser kærlighed. Naturligt og ligetil – uden at hænge fast i deres tilstand.
Problemerne med vores følelser opstår, når vi nægter at mærke og lytte til det, der er. Så får de lov til at fylde alt for meget alt for længe uden egentlig at få plads til at være der.
For mange er det let nok at rumme, når vi selv og vores børn er glade. Eller er det? Kender du nogle voksne som ind i mellem synes at børnenes begejstring fylder for meget og kommer ud af kontrol? Eller kender du nogen, som har svært ved at give sig selv lov til at være alt for glad i for lang tid af gangen? Altså ikke dig selvfølgelig. Men måske en du kender har det sådan? 😉 Jeg kender det i hvert fald fra mig selv. At tristheden trækker i mig, når jeg føler mig alt for glad. Særligt før jeg begyndte at meditere og gå mere efter mine passioner.
Dine følelser påvirker din krop rent biokemisk. Derfor kan det faktisk være svært at føle og mærke ægte glæde, hvis du en stor del af dit liv f.eks. har følt tristhed, som du ikke har taget dig kærligt af. Det kan føles utrygt og ubehageligt at give slip på en følelse, du er blevet afhængig af, da kroppen også er afhængig af den rent biokemisk. Her hjælper meditation og mindfulness dig til at skabe en anden biokemi i din krop. En biokemi der gør det nemmere at give plads til glæden.
Vi må være nærværende over for vores egen og vores børns tristhed, vrede, frygt og afsky. Komme dem i møde med rummelighed, accept og omsorg. Så glæden kan få luft til at fylde meget, selvom de negative grundfølelser er i overtal. Så der dannes grobund for at glæden kan fylde igen efter en svær periode.
Det kræver træning og nye vaner at håndtere sine børns følelser på en imødekommende måde. Vi er så vant til at sige
”Det er da ikke noget at være ked af”
”Det er da ikke noget at blive så vred over”
”Det skal du ikke være bange for” osv.
I stedet for at sige
”Jeg fornemmer, at du er ked af det, er du det?”
”Jeg kan se, at det gør dig vred. Ved du hvad du føler dig vred over?”
”Der blev du godt nok bange. Er du sikker på, at det nu også er farligt? Skal vi undersøge det sammen?”.
Kan du høre og mærke forskellen?
Hvilken kommunikationsmåde rummer mest respekt, accept og nærvær?
Jeg kan kun anbefale dig at se filmen ”Inderst Inde” sammen med dine børn
Seneste kommentarer